Logo

Baby - mad fra baby til barn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Baby - mad fra baby til barn

 

 

Overgangen fra bryst eller modermælkserstatning til skemad kan være en svær periode. Men det kan også være, at overgangen bliver let, og at dit barn guffer ting i sig med største velbehag. Du skal dog regne med, at der kan gå dage, måske måneder, inden dit barn har vænnet sig til mere fast føde.
 
Her er nogle gode råd til indførelse af fast føde:
Begynd når du føler, barnet er parat til det. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning i 6 måneder, men læg mærke til om dit barn fx. følger meget nøje med i, hvad i andre spiser. Det kan også være at barnet vågner ofte om natten. Vågner barnet ofte om natten og har barnet ikke gjort det tidligere, kan det være fordi barnet er sultent, og så er det måske ved at være på tide med mere fast føde.
Start evt. med vælling, der er en mild overgang mellem din mælk og grød. Vællingen kan laves af ris, majs eller hirse. Barnet kan få vællingen i sutteflaske, evt. til natten, eller barnet kan sutte den lidt tykkere vælling af en ske. Hvis barnet ikke tidligere har brugt sutteflaske, kan det være svært at få barnet til at acceptere flasken. Så skal du overveje, om du vil blive ved med at forsøge – det tager som oftest en lille uges tid, før barnet vænner sig til flasken og finder ud af, hvordan der skal suttes – eller om du helt vil springe sutteflasken over. Barnet skal jo vænnes fra flasken igen – helst ved 1 års alderen.
Når barnet skal lære at spise mere fast føde, er det vigtigt at du starter langsomt med en enkelt teskefuld om dagen. Forsøg igen med samme mad i en lille uges tid. Barnet skal nå at vænne sig til både duft, smag og konsistens, før du prøver med noget nyt.
Det er en god idé at købe en ske til småbørn af plastic eller af silikone. Fordelen ved en ske af silikone er, at ”hovedet” på skeen er smalt og passer til barnets mund samtidig med, at den er blød mod gummerne. Både en ske af plastic og silikone har desuden den fordel, at de ikke bliver så påvirket af hverken koldt eller varmt.

Start med fx. grønsagsmos eller grød og vent med frugtmosen til senere. Hvis barnet udelukkende vænner sig til den søde frugtgrød eller frugtmos, kan det måske blive vanskeligt at få barnet til at spise andet. Er barnet under 6 måneder gammelt, bør du vente med glutenholdige kornsorter som hvede, rug, havre og byg. Vælling og grød kan i stedet tilberedes af ris, majs og hirse. Grønsagsmosen må i starten gerne være lidt tynd – kartofler og gulerødder er gode grønsager at starte med.

Du kan evt. blende grønsagerne, så der ikke er klumper i, men som regel er det fint nok at mose dem med en gaffel. Husk at tilsætte en klat smør eller andet fedtstof til grøden/mosen.
Når du går over til en ny slags mad, bør du en gang imellem vende tilbage til nogle af de tidligere afprøvede retter, så barnet ikke glemmer smagen.
Når barnet har lært at spise grønsagsmos, kan det så småt begynde at få frugtmos – enten rå eller kogt – som dessert eller mellemmåltid.
Du kan servere koldt vand til måltiderne. Du må gerne bruge vandet direkte fra hanen, men det er en god idé lige at lade vandet løbe lidt, så du ikke serverer det vand, der har stået i rørene. Ellers kan du også koge vandet først og servere det afkølet. Undgå komælk så længe barnet er under et år. Om barnet skal drikke af almindelig kop eller af ”tudekop” er en smagssag. Barnet kan sagtens lære at drikke af en almindelig kop fra starten.
Find jeres egen måde at made barnet på. Nogle kan bedst lide at have barnet på skødet i den ene arm og made med den anden – det giver en dejlig tæt kontakt med barnet. Andre foretrækker den høje stol, som har den fordel, at begge dine hænder er fri.
Tag en dag ad gangen. Ingen børn får kun brystmælk elle modermælks-erstatning, når de bliver ældre, så det skal nok komme! Og først ved 8-månedes alderen kan man begynde at tale om et fast spisemønster med morgenmad, frokost, aftensmad og et par mellemmåltider. Du kan amme ved siden af i så lang tid, du selv har lyst!
 
Hvad bør du være opmærksom på vedrørende barnets mad:
 
Ekstra fedt: Børn under 1 år har brug for ekstra fedt. Kom en teskefuld olie eller smør i barnets grød eller mos, så barnet får den nødvendige ekstra energi. Det er bedst med rigtig smør uden tilsætningsstoffer eller en koldpresset olie, fx. oliven- eller rapsolie.
 
Mælk: Brystmælk eller modermælkserstatning (mme) er det bedste til børn under 1 år. Derfor er det også en god idé at bruge modermælks-erstatning i stedet for almindelig mælk ved tilberedning af fx. grød. Til børn mellem 1-3 år anbefales sødmælk. Der er i dag problemer med fedme, selv blandt helt små børn, og anbefalingerne er måske ved at ændre sig lidt. Vejer dit barn i overkanten, vil det derfor være bedre med let- eller skummetmælk. Undgå mælkeprodukter med et højt proteinindhold som fx. ymer, ylette og kvark.
 
Undgå gluten: Så længe barnet er under et halvt år gammel, bør du undgå gluten i barnets mad. Barnet er endnu ikke i stand til at fordøje glutenholdige kornsorter – det drejer sig om kornsorterne byg, hvede, rug og havre.
 
Undgå honning: Børn under 1 år må ikke få honning. Dette skyldes at honning kan indeholde bakteriesporer, der kan give barnet en kraftig maveinfektion.

Undgå salt: Undgå salt i maden til børn under 1 år, da barnets nyrer kun er i stand til at udskille meget små mængder salt. Det er dog i orden med små mængder af fødevarer, der i forvejen er tilsat salt, fx. smør.
 
Undgå nødder: Nødder kommer let i den gale hals – giv derfor aldrig nødder til børn under 1 år.
 
Ekstra vitaminer: Fra barnet er 14 dage gammelt og op til 1 år anbefales et dagligt tilskud af D-vitamindråber. Fra barnet er et halvt år gammelt og op til 1 års alderen anbefales ligeledes et dagligt tilskud jerndråber – dog ikke hvis barnet får mindst 400 ml modermælkserstatning om dagen.
Vær også opmærksom på, at barnets afføring vil ændre sig, når du går over til fast føde. Nogle børn får hård mave – andre det modsatte. Her må du prøve dig lidt frem og veksle mellem de forskellige retter. Hvis dit barn lider af hård mave, kan du evt. prøve at servere sveskegrød eller -mos, som kan have en god effekt. Lider barnet af mavepine, kan du prøve at bøje barnets ben op mod maven og så køre begge ben samtidigt rundt i små cirkelbevægelser i retning med uret. Det kan måske hjælpe til at sætte lidt gang i tarmsystemet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (17 stemmer)
Siden er blevet set 24.239 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
32914-02-2010 17:31:05 sandra amalia holstein
jeg er en ung kvinde på 20 år og er nu 20 uger i min gravilitet og vil sætte mig rigtig godt ind i at jeg snart skal være mor =). og denne side gav mig god infomation om hvad jeg skal gøre og hvad jeg skal være opmærksom på fra hvilken periode man skal begynde med det lidt faster føde så som grønsags grød/mos som kan bestå af gullerødder og kartoffer synes at det hele blev rigtig godt beskrevet ting man ikke må server for babyen blandt alt det andet så der for har jeg givet 6 stjerner så tak for god infomation

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvem skal være statsminister ved et blåt flertal ved næste valg?


Effektiv reklame - klik her