
2 (500-600 g) pudsede svinemørbrad 
2 cm ingefær 
4 fed hvidløg 
evt. 1 frisk rød chili 
3 spsk olie 
5 stjerneanis
2 spsk sukker 
3 spsk sojasauce 
2 spsk østerssauce 
½-1 dl kogende vand 
Tilbehør: ris kogt uden salt og en blandet salat 
 
Skær mørbradene i store grove skiver eller tern. 
Skær ingefæren i tynde skiver, og hak hvidløgene fint. 
Fjern kernerne fra chilien, og hak den fint. 
Brun kødet i flere omgange på alle sider i meget varm olie. 
Fjern kødet fra panden. Steg ingefær i olien. 
Kom sukker, hvidløg, chili og stjerneanis på panden og vend det godt rundt. 
Kom sojasauce, østerssauce og vand ved, og kog det ind. 
Kom kødet tilbage i saucen, og vend det rundt, til saucen er kogt ind, og kødet er mørkt og glaseret.