4 skinkemignoner a ca. 350 g 
Marinade 
2 spsk frisk ingefær 
2 røde chilier 
1 dl olie, helst sesamolie 
3 fed vidløg 
2 spsk vineddike, gerne balsamico 
2 tsk salt 
Rødder 
2 l. vand 
500 g gulerødder 
300 g rødbeder, helt nye og fine 
500 g majroer 
500 g bønner 
1 bundt forårsløg 
Dressing 
½ dl olie, helst sesamolie 
½ dl vineddike, gerne balsamico 
1 fed hvidløg 
2 tsk dijonsennep 
1 bundt persille, gerne bredblade t 
Tilbehør: 
750 g groft brød 
Skræl og riv ingefær. Chilierne skylles og kernerne fjernes. Skær dem i tynde strimler. Bland olie, presset hvidløg, ingefær, chili, eddike og salt. 
Flæk skinkemignonerne på langs uden at skære helt igennem, så de kan flades ud til dobbelt størrelse. Læg kødet i en skål med marinaden. Sæt dem i køleskab og vend kødet jævnligt. 
Kom vand i en gryde, som er så stor, at grønsagerne også kan være der. Læg låg på og bring vandet i kog. Skrub gulerødderne og skræl rødbederne. Skær dem i tynde stænger. Majroerne skylles og toppen skæres af. Skær dem i tynde stænger. Bønnerne skylles og enderne skæres af. Forårsløgene renses, skylles og skæres i ringe. Det kogende vand tilsættes salt. Grøntsagerne skal ikke koge lige lang tid, derfor skal de i vandet på forskellige tidspunkter. Kog bønnerne i 1 minut, kom rødbederne i og kog dem med i 2 minutter, kom gulerødderne i og kog ½ minut, kom majroerne i og kog ½ minut. Nu er alle grønsagerne færdige samtidig. Hæld vandet fra grønsagerne. 
Dressingen røres sammen af olie, eddike, presset hvidløg, sennep, salt og peber. Vend grønsagerne i dressingen sammen med forårsløg og hakket persille. 
Skinkemignonerne grilles tæt på gløderne ca. 6 minutter på hver side, i alt ca. 12 minutter. Lad dem hvile indpakket i alufolie i ca. 15 minutter. 
Tips: De marinerede grønsager kan laves i god tid og stilles i køleskabet. Skinkemignonerne kan ligge tildækket i marinaden i op til 24 timer i køleskabet.