
300 g kalvelever 
16 skalotteløg (ca. 150 g) 
Marinade: 
2 spsk hvidvinseddike 
1 tsk groft salt 
friskkværnet peber 
2 spsk olivenolie 
3 spsk hakket frisk persille 
3 spsk klippet frisk purløg 
Squashsalat: 
2 squash i tændstiktynde strimler (ca. 500 g) 
1 spsk groft salt 
2,5 dl yoghurt naturel 
3 spsk klippet frisk karse 
friskkværnet peber 
Grillspid: 
16 cherrytomater (ca. 225 g) 
1 grøn peberfrugt skåret i 8 stykker (ca. 125 g) 
8 grillspid 
Tilbehør: 240 g groft brød 
 
Fjern hinderne fra leveren. Skyl og tør den godt. Skær den i 16 stykker. 
Læg lever og skalotteløg i en skål.
Marinade: Pisk hvidvinseddike sammen med salt og peber. 
Pisk olien i lidt efter lidt. Tilsæt persille og purløg. 
Hæld marinaden over lever og løg. 
Stil skålen tildækket i køleskabet i ca. 1 time. Vend leveren efter ca. ½ time.
 
Squashsalat: Kom squash og salt i en skål og lad det stå tildækket i køleskabet i ca. 1 time. 
Skyl squashen i flere hold vand og tryk væden af i fx køkkenrulle. 
Rør yoghurt med karse og smag til med peber. 
Læg squashen i en skål og lav en fordybning i midten. Hæld yoghurten heri.
 
Grillspid: Fordel lever, løg, cherrytomater og peberfrugt på 8 grillspid. 
Pensl med resten af marinaden. Grill spiddene øverst i ovnen ca. 4 min. på hver side (8 min. i alt)
 
Tips: Grill spiddene på havegrill, ca. 3 min. på hver side (6 min. i alt).
Fryseegnet: Nej.
 
Frokostforslag:

Marinerede sild med kartofler og dild
1 glas marineret sildefilet (ca. 800 g) 
1 salatløg i tynde ringe (ca. 50 g) 
50 g koldt smør 
1,5 kg kartofler skrabede og varme, kogte - gerne nye 
1 dl små friske dildkviste 
 
Hæld de marinerede sild til afdrypning i en sigte. 
Anret sildefileterne på et fad sammen med løgringe. 
Server de marinerede sild sammen med koldt smør, varme kartofler og dild.
 
Tips: De marinerede sild kan erstattes af kryddersild eller matjesfileter. 
I stedet for smør kan man servere cremefraiche 18% eller cremefraiche 38%.
 
Energiindhold pr. frokostportion: 2578 kJ
Energifordeling: Protein: 12%, Kulhydrat: 55%, Fedt: 33% 
Fryseegnet: Nej, Tilberedningstid: 45 min