
Bovkilen er et lækkert stykke kød, saftigt og billigt. Spørg hos slagteren.
4 personer. ca. 175 g kød pr. person
Marinade til kødet:
olivenolie, 
lidt tør hvidvin,
reven skal af 1 lime, 
knust sort peber og koriander, 
lidt timian
 
Salat fx: 2 tomater, ½ gulerod i skiver, små buketter blomkål, ½ icebergsalat, skårne markchampignon, nye skivede kartofler, løg. 
Lad i øvrigt fantasien og urtehavens udbud præge salaten.
 
Salatdressing: 1 del balsamico eddike, 2 dele olivenolie, salt, peber, hvidløg.
 
Kaperssmør: 150 g usaltet smør, 75 g hakkede kapers, blandes, smages til med lidt limesaft, salt og peber, formes som en pølse i pergamentpapir, afkøles og skæres i skiver.
 
*
Tilberedning
1. Bovkilen steges på grill i 1½-2 min på hver side. 
Bovkilen er ikke garantimør, til gengæld smager den af noget. 
I øvrigt kan forskellige udskæringer af oksen benyttes.
 
2. Vin: en god vellavet rød Provence.