Oksespid: 
800 g okseinderlår skåret i tern(1 ½ x3 cm) 
1 spsk timian 
1 spsk olivenolie 
8 grillspid 
salt og peber 
Stave: 
8 stave af emmenthaler (4 x 2 cm)(gouda kan også bruges) 
8 træspid 
8 skiver bacon (meget gerne kalvebacon) 
Kartofler: 
1 kg nye kartofler 
2 spsk dijonsennep 
2 æggeblommer (pasteuriserede) 
1 tsk salt 
4 spsk olivenolie 
2 spsk hvidvinseddike 
1 bdt persille, hakket 
Squash: 
3 squash 
1 spsk olie 
1 citron, saft og reven skal af den 
1 fed hvidløg 
2 spsk olivenolie 
salt og peber 
1 godt brød 
Oksespid: 
Fordel kødet på grillspiddene. Pensl grillristen med lidt olie og kom kødet på. 
Grill det ca. 2 - 3 minutter på begge sider og krydr med salt og peber. 
Bland imens timian og olivenolie og pensl kødet lige inden servering. 
Oste/bacon-stave: 
Stik ostestave på spid. Vikl bacon om og grill dem herefter et par minutter. 
Kartofler i sennepsdressing: 
Skrub de nye kartofler og kog dem møre i ca. 20 minutter. 
Bland sennep og æggeblommer i en skål og pisk blandingen sej med lidt salt. 
Tilsæt olien i en tynd stråle, medens der røres, og smag herefter til med vineddike og tilsæt den hakkede persille. 
Vend de nykogte kartofler i denne dressing. 
Squash: 
Squashene skæres i ca. 1 cm tykke skiver på langs og grilles et par minutter. 
Anret dem på et fad og krydr dem med salt og peber. 
I en skål blandes citronsaft, reven citronskal, hakket hvidløg og olivenolie. 
Pisk ingredienserne godt sammen og hæld dressingen ud over squashskiverne.