Selvom hornfisk er en mager fisk, er den god at varmeryge i en af de 
små røgeovne. 
Før rygningen skal den, som alle andre fisk, saltes godt. 
Skær fisken i stykker som passer til ovnen. 
Hæld godt med groft salt over og lad dem stå nogle timer. 
Skyl stykkerne og tør dem af med et stykke køkkenrulle. 
Læg dem i rygeovnen og ryg dem ca. 20 minutter. 
Du må forsøge dig lidt frem. 
Da fisken er mager, skal den ikke have for meget varme. 
Det bliver den ekstra tør af.