Logo

Redskaber og udstyr når du griller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Redskaber og udstyr når du griller

 

Der er naturligvis ikke nogen grund til at købe hver eneste dims, der er opfundet til madlavning uden­døre, men der er dog nogle ting, der gør livet nem­mere og, vigtigst, mere sikkert. En god tommelfin­gerregel er at vælge redskaber med lange skafter.

 

● En ekstra bred paletkniv af metal er mest velegnet, når man skal vende burgere, bøffer og skrøbelige fiskefileter. Et godt, ro­bust blad af rustfrit stål er bedst.

 

● En pensel er ikke til at undvære, når maden eller stegeristen skal pensles let med olie, så maden ikke hænger i, når den gril­les. Penslen kan også bruges, når maden skal pensles, mens den grilles. Vælg en pensel med ægte børstehår.

 

● En grillbørste med messingbørster er en stor hjælp, når gril­len skal gøres ren. Skru grillen op til høj varme, så rester af ma­den brændes væk, sluk derefter grillen og børst risten ren. Mes­sing ruster ikke, så det er perfekt til udendørs brug.

 

● En tang gør det nemt at løfte og flytte de fleste typer mad. Vælg en tang af rustfrit stål, gerne med lange håndtag.

 

● En langskaftet gaffel er en stor hjælp, når maden skal løftes og vendes. Lad være med at stikke i maden, mens den grilles, da en del af saften derved vil løbe ud. Brug heller ikke gaflen til mindre stykker kød.

 

● En grillhandske af god kvalitet beskytter dig mod varmen fra kasseroller, redskaber og naturligvis fra selve grillen. Grillhand­sker, der går et stykke op over håndleddet, giver den bedste beskyttelse.

 

● Et køkkenur er ikke strengt nødvendigt, men bestemt nyttigt, især af en bestemt grund: når man griller under låg, er maden ude af øje og derfor måske også ude af sind, særligt hvis man også har gøremål i køkkenet, så man ikke er ved grillen hele ti­den. Der kommer køkkenuret ind i billedet, fordi man kan sætte det til at ringe, når maden skal vendes eller tages af grillen.

 

● Et stegetermometer er meget nyttigt, fordi det sikrer, at kø­det steges perfekt hver gang. Termometret viser temperaturen inde i det kød, der grilles. Termometret bør stikkes ind i midten af kødet på det tykkeste sted, når du regner med, at kødet er fær­digstegt. Vent nogle minutter og sammenlign så temperaturen med den i oversigten (se Kokkens råd om fjerkræ og Kokkens råd om kød). Lad ikke termometret sidde i kø­det under stegningen.

 

● En alu-drypbakke eller et metalfad, der er foret med alufolie, holder grillen ren, fordi den opfanger det stegefedt, kødsaft og marinade, der drypper fra maden, når den grilles. Bakken er også med til at dele brændslet, når der grilles efter den indirekte metode på en trækulsgrill. Når du vælger drypbakke, er det vig­tigt, at den er stor nok til at kunne opfange samtlige dryp fra maden ovenover.

 

● Grillspid er fremragende, når man vil grille kød eller fisk sam­men med grønsager eller andre ting som for eksempel laurbær­blade eller chilier. Grillspid gør kokkens liv nemmere, for de kan komponeres på forhånd, og middagen kan tilberedes i portioner. Det er også hurtigere og nemmere at vende nogle få spid end at skulle vende individuelle stykker kød eller fisk og forskellige grønsager. Og så er der næsten ingen grænser for, hvilke mad­varer der kan sættes på spid og grilles sammen. Grillspid fås i flere længder og fremstilles af forskellige materialer. Metalspid er de mest almindelige og leder varmen godt, så de er med til at stege maden indefra. Desuden kan de genbruges. Dobbelte spid forhindrer maden i at vende eller snurre rundt, mens den grilles. Engangsspid af bambus eller træ er også udmærkede, men skal ligge i blød i koldt vand i mindst ½ time, før man bruger dem. Dette forhindrer, at de brænder, mens man griller.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.916 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her