
10 stk. 
 
4 dl (240 g) rugmel 
4 dl (240 g) hvedemel 
2 dl (70 g) havregryn 
1 tsk bagepulver 
1 spsk sukker 
1 tsk salt 
100 g smør 
4 dl kærnemælk eller andet surmælks produkt 
 
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Smuldr smørret i. 
Saml dejen med kærnemælken, og ælt den godt igennem. 
Del dejen i 10 boller. 
Rul bollerne ud til flade 3 mm tykke cirkler på et melstrøet bord. 
Prik eller rids dem, så der dannes et mønster af 4 trekanter (der er selvfølgelig rig mulighed for at lave andre faconer). 
Læg brødene på bageplade, og bag dem midt i ovnen ved 180°C i ca. 15 minutter. 
Læg dem på en bagerist, og lad dem køle af. 
 
Tips: 
Knækbrød skal opbevares i lufttæt plastikboks eller pose, så de ikke bliver bløde af fugt. 
Spis de sprøde, lækre knækbrød på dækket, hvis du ikke vil have krummer i hynderne. 
Man kan selvfølgelig springe over gærdet og købe runde knækbrød, hvis man ikke vil bage dem hjemmefra. Lad fantasien løbe løbsk med pålægget.