
 
Nye kartofler er perfekte at stege på grillen sammen med kød
og grøn- sager eller indpakket som lækkert tilbehør. Retterne kan både laves på
grillen, på panden eller under ovngrillen. 
Arbejdstid: 20 min. Marinering: ½-3 timer Grilltid: 12 min.
Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene, så halver ingredienserne.
 
#
250 g nye kartofler 
1 majskolbe 
300 g oksefilet eller rib-eye 
1 fed hvidløg 
2 spsk olie 
2 spsk balsamico 
1 spsk finthakket timian eller rosmarin 
salt og peber 
*
 
Skrub eller skrab kartoflerne rene og kog dem næsten møre i
saltet vand. 
Hæld dem på et dørslag og lad dem køle lidt af. 
Træk bladene af majskolben og skær den i mindre stykker. 
Skær kødet i tern. 
Vend kartofler, majs og kød sammen i en skål og tilsæt knust
hvidløg, olie, balsamico, timian eller rosmarin, salt og peber. 
Stil det i køleskabet ½-3 timer. 
Træk kartofler, kød og majs på spid og steg dem på en varm
grill eller grillpande 2-3 min. på hver af de 4 sider: 8-12 min. i alt. 
 
Vælg evt. at tilberede spiddene uden kartofler og lav disse
gode kartoffel pakker i stedet. 
 
Foliebagte kartofler
med hvidløg og krydderurter
Arbejdstid: 15 min. Bagetid: 20 min. Ikke fryse-egnet. (2
personer) 
 
#
300-400 g nye kartofler 
1 rødløg (skåret i både) 
1 fed hvidløg (finthakket) 
1 spsk olie 
2 kviste bredbladet persille 
salt og peber 
 
Skrub eller skrab kartoflerne rene og skær dem i både. 
Vend dem i en skål med rødløg, hvidløg, olivenolie,
persilleblade, salt og peber. 
Fordel kartoflerne på 2 stykker kraftig alufolie (læg alm.
alufolie dobbelt) og luk pakkerne tæt. 
Læg pakkerne på grillen eller mellem kullene ca. 20 min. 
Server direkte fra pakkerne. 
 
PRØV OGSÅ BLANDEDE KARTOFFEL- OG GRØNSAGSSPID SOM TILBEHØR: 
sæt kogte kartofler og rå grønsager (champignon, tomat,
squash, peberfrugt) på spid og steg på grillen. 
Pensl med lidt hvidløgs/krydderurtesmør, når de er færdige. 
Pakkerne kan også bages i ovnen ved 225-250 °C.
 
PRØV AT LÆGGE ANDRE SPÆNDENDE SAGER I KARTOFFELPAKKERNE: 
* Fx hakkede soltørrede tomater, oliven og lidt fetaost,
finthakket rødløg, kapers og persille, finthakket hvidløg, ingefær og chili +
lidt soja eller gremolata, der laves af fintrevet citronskal, finthakket
hvidløg og hakket persille. 
 
* Eller bare dine yndlings-krydderurter og en smule smør. 
 
* Du kan også blande lidt grønsager med kartoflerne i
pakkerne. Fx champignon, tomater, squash, peberfrugt, majs eller spidskål. 
 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin