
Trækul:      Direkte
Gas:           Direkte/middel varme
Forberedelse: 25 min. + 15 min. marinering. Stegetid: 2-3 minutter
 
16 tigerrejer, pillede og med tarmstrengen fjernet 
1 fed hvidløg, finthakket 
2 spsk olivenolie 
salt og friskkværnet sort peber 
Stærk-sød sauce:
1 fed hvidløg, knust 
2 spsk lys soyasauce 
3 spsk flydende honning 
1 lime, revet skal og saft 
2 spsk grofthakket frisk koriander 
1 tsk chiliflager 
 
A. Skær 8 bambusspid i længder på hver 10 cm. 
Læg dem i koldt vand i mindst ½ time. 
Lav imens et lille bitte snit langs rejernes ryg og fjern den mørke tarmstreng. Skyl rejerne og dup dem tørre med køkkenrulle. 
Læg dem i en skål sammen med det hakkede hvidløg og olivenolien. 
Drys med rigeligt salt og peber og vend rejerne i olieblandingen. 
Læg låg på og lad rejerne marinere i 15 min. 
 
B. Stærk-sød sauce: Hæld det knuste hvidløg, soyasauce, honning, limeskal og halvdelen af limesaften, koriander og chiliflager i en skål. 
Pisk blandingen godt sammen og hæld den op i en lille skål, så den kan bruges som dip. 
 
C. Sæt to tigerrejer på hvert spid. 
Grill dem direkte over middel varme i 2-3 min., til de er lyserøde og møre, og vend dem en gang under stegningen. 
Serveres varme med saucen til.