(3-4 personer)
mørdej
2-3 løg
6-8 forårsløg
smør
olivenolie
salt og peber
2-3 spsk vand
6 mellemstore kartofler
100 g smøreost
2 dl piskefløde
1 æggeblomme
1 æg
hvid peber
gruyere-ost
Lav en mørdej med lidt frisk timian i. Fordel den i formen og lad en smule dej hænge ud over kanten, så dejen ikke krymper. Bunden bages blindt, dvs. dækket med bønner eller lignende, ved 180ºC i 20-30 minutter. Færdiglavet dej kan også bruges. Den drysses med timian, før den bages. Når bunden er bagt, skæres den overskydende dej væk. Gem lidt ubagt dej til at reparere eventuelle revner med.
Løgene skæres i strimler og steges på mellemste blus i lidt smør og olivenolie, til de får en smule farve. Forårsløgene snittes fint og tilsættes. De skal kun steges med i et par minutter. Drys med salt og peber og tilsæt vand. Når løgene er færdige, sies vandet fra i en skål. Lad løgene køle af og dæk tærtebunden med dem.
Kartoflerne koges og skæres i halve. Halvdelen steges på panden i lidt olie, til de bliver brune og sprøde.
Kartoflerne stikkes ned i løgnene. Drys med salt og peber.
Pisk smøreost, piskefløde, æg og æggeblomme sammen, drys med salt og stødt hvid peber og hæld det over tærten. Tærten bages ved 150ºC i 35 minutter. Lad den hvile lidt, før den dækkes med skiver af gruyere-ost. Skiverne kan evt. lægges i blød i mælk et par timer. Grill tærten, til osten er smeltet og brun.
Dressing:
væden fra løgene
6 spsk olivenolie
3 tsk rødvinseddike
salt og peber
Pisk ingredienserne sammen og bland den i noget grøn salat. Gem lidt dressing til pynt. Læg salaten ved siden af tærten og dryp med resten af dressingen.