Quesadillas er to tortillapandekager med fyld imellem sig.
Her med skinke, salsa, majs og revet ost. Perfekt som snack eller forret.
Quesadillas er mexicansk og den originale quesadillas er
vist blot med ost og så lavet med en majstortilla. Vi har i stedet brugt
hvedetortilla. Det smagte virkelig godt og er perfekt som en lækker frokostret.
Servering til 6 personer. 20 min.
# Ingredienser:
2 tortillaer
4 skiver kogt skinke
4 spsk tomatsalsa
1 dåse majs
100 g revet ost
* Tilberedning
1. Quesadillas kan enten samles og steges på hver side på en
stor pande med slip-let belægning i en spsk olivenolie. ELLER – som her, i
ovnen.
Ovnen tændes på 175 °C.
2. Læg den ene tortillas, skær det synlige fedt fra skinken
og placér den på tortillas’en.
3. Fordel tomatsalsaen
over skinken.
Fordel majskornene over salsaen.
Fordel revet ost over majsene.
Læg den anden tortillas på som låg.
4. Læg nu quesadillas’en på en bageplade med bagepapir, og
stil pladen i ovnen i 10 minutter.
5. Tag quesadillas’en ud og skær den i 4-8 trekanter,
afhængig af, om du vil have små eller større trekanter. Prøv dig frem, hvad der
passer dig.
Tips: Lav en skål med skyllet og tør, sprød iceberg salat, du river i mindre
stykker - til disse lune quesadillas. Spis gerne salaten og quesidallas med rene
fingre. J
Energifor./ pers 172 kcal. Protein 9.9 g. Kulhydrater 16.6
g. Fedt 7.6 g. Fedtenergi 39 %
En quesadilla (/keisəˈdiːjə/ eller
/keɪsəˈdilə/) er en mexicansk ret og en type taco, der består af en tortilla, der
primært er fyldt med ost, og sommetider kød, bønner, grønsager og krydderier og
derefter bagt på en bageplade. Traditionelt bruges en majs-tortilla, men den
kan også fremstilles med en mel-tortilla, især i det nordlige Mexico og USA.