![Gulerodssuppe med chili og ananas + Bradepandekage med ribs Den cremede gulerodssuppe indeholder også ananas og chili som giver suppen friskhed, syre og varme. Server sprøde rejechips og en god kold øl til og derefter en halv kvadratmeter nydelse...](/images/articles/s2/2015/4/23/gulerodssuppe-med-chili-og-ananas-+-bradepandekage-med-ribs.jpg)
Den cremede gulerodssuppe indeholder også ananas og chili som giver suppen friskhed, syre og varme. Server sprøde rejechips og en god kold øl til.
2 løg
1 fed hvidløg
½ frisk chili
2 spsk friskrevet ingefær
olie
500 g gulerødder
2 skiver frisk ananas
1 I hønse- eller grønsagsbouillon
1 pose rejechips
salt og peber
Pynt: Lime og salt.
*
Hak løg, hvidløg og chili (uden frø og mellemvægge) og svits i olien i en gryde sammen med ingefær.
Skær gulerødder og ananas i mindre stykker og svits med.
Hæld bouillon på og lad suppen simre, til gulerødderne er helt møre - ca. 20 minutter.
Blend suppen og smag den til med salt.
Gnid suppeskålenes kant med lime og dyp i salt.
Pynt med lime og hæld suppen i skålen.
Server med rejechips.
![Madopskrift billede](/images/show_images/3593412146968202_clip_image001.jpg)
Bradepandekage med ribs
En halv kvadratmeter nydelse. Bag for en sikkerheds skyld to med det samme - den er nemlig uimodståelig!
Til 12 stykker: Tilberedning: 70 min. plus tid til hævning og afkøling
750 g ribs
375 g hvedemel
40 g gær
250 g sukker
1 brev vaniljesukker
salt
2 dl mælk
75 g smør eller margarine
4 æg
1 stang vanilje, kornene af
500 g mager kvark
20 g Maizena
*
A. Skyl ribsene forsigtigt, lad dem dryppe af og rib dem.
Rør gæren ud i den lunkne mælk.
Tilsæt hvedemel, 50 g sukker, vaniljesukker, 1 nip salt og blødt fedtstof.
Med dejkrogene til håndmikseren æltes det til en glat dej, der stilles til hævning i 20 minutter.
Dejen slås ned igen.
På et bord, der er drysset med mel, rulles den ud til 40x30 cm.
Rulles op på kagerullen og rulles af igen i en smurt bradepande på 40x30 cm.
B. Æg, 200 g sukker og vaniljekorn røres cremede i 5 minutter med piskerisene på håndmikseren.
Kvark og Maizena røres i.
Det kommes på dejen, og ribsene drysses ovenpå.
Lad kagen hvile 5 minutter.
Den bages i den forvarmede ovn ved 200˚C (varmluft 180˚C) i 30-35 minutter.
Lad den køle af.
![Madopskrift billede](/images/show_images/714356234317133_clip_image003.jpg)
ISTANDGØRING AF RIBS
Du kan ribbe ribsene uden stort besvær. Du trækker bare stilkene let gennem tænderne på en gaffel.
Pr. stk: 12 g protein, 8 g fedt, 52 g kulh. = 350 kcal - 1466 kj