
 
En supernem og hurtig gryderet med både syrlighed og sødme. Vi
giver dig den bedste opskrift på gryde med rester fra gårsdagens steg og
tomater.
Til 4 personer Tilberedningstid: 15 min. 
#
300 g stegt kød fra stegen i går
20 g smør 
1 spsk madagascarpeber (grønne peberkorn) 
2 ds (a 400 g) flåede tomater 
1 kvist frisk basilikum eller 1-2 tsk tørret 
1 spsk maizenamel 
salt og peber fra kværn 
2 dl cremefraiche 
*
1. Skær kødet i terninger, der brunes i smørret i en stor gryde.
Kom de grønne pebre i, evt. kan du mose halvdelen med en
gaffel. 
2. Tilsæt de flåede tomater med væde. 
Bring det i kog og lad det snurre i 10 min. 
Drys basilikumbladene i eller drys med det tørrede krydderi.
3. Jævn retten med maizenamelet, der er rørt ud i koldt
vand. Smag den til. 
4. Server retten i gryden. 
Læg en stor skefuld cremefraiche på og server resten til i
en lille skål. 
Server grovbrød eller knækbrød til.