Logo

Sambal oelek

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sambal oelek

 

Chilipeber er frugten af en plante i natskyggefamilien, og den er i familie med både tomat og kartoffel. Den brændende og stærke smag i chili skyldes stoffet capsaicin. En chili er stærkest ved stilken, frø og frøvægge, og den er mildest i spidsen. En chili bliver ved med at være stærk selv om den steges eller koges. Chilier fra den samme plante kan variere temmelig meget i styrke.

Det er derfor altid godt lige at smage på et stykke af spidsen, inden man fylder i en ret. Chili kan være temmelig svær at dosere, og det er her, at Sambal oelek kommer til sin ret, for her kan man dosere, som man vil.

 

Sambal oelek er en chilipasta fuld af smag, og den består primært af chili. Man kan som sagt dosere efter behov. Sambal oelek er noget af det nemmeste at lave og tager ingen tid. Du kan lave den mild eller meget stærk, det bestemmer du selv ved at komme de chilier i, med den styrke du bedst kan lide. Samtidig kan du bruge sambal oelek til rigtig mange ting. Den er rigtig god som supplement til chili con carne, i gryderetter, pasta sauce, dressing, oven på en pizza eller i en chilimayonnaise. Hvis man har gæster eller børn, der ikke kan lide det så stærk, kan den også sættes på bordet, så folk selv kan tage, hvad de vil have.

 

Sambal oelek

# Opskrift på sambal oelek:

400 g chili efter smag

2 fed hvidløg

1 lille løg

2 spsk farin

2 spsk hvidvinseddike

½ dl vand

½ tsk salt

*

Tilberedning:

Vask chilierne, fjern stilken og skær dem igennem.

Tjek om de er rådne eller mugne indeni.

Rens løg og hvidløg, del løget i både.

Kør alle ingredienserne til en smidig pasta i en blender.

Kom alt i en gryde og lad det simre 10–15 min.

Smag til og hæld på skoldede glas evt. skyllet i Atamon, kom derefter låg på.

Opbevares på køl.

 

Tips: Husk at bruge en ren ske, hver gang du tager sambal oelek, så holder det bedre.

Kan holde længe på køl. Kom altid lidt sambal oelek i af gangen og smag så til, du kan altid komme mere i.

 

Sambal oelek

Har du ikke mod på selv at lave sambal oelek, så kan du købe en færdiglavet.

 


 

Facebook
Opret din egen Kogebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.695 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad synes du om de nye Kostråd?