
 
3-4 stk. Tilberedningstid: ca. 20 min. Hævetid: 3-4 timer.
Bagetid: 15-20 min. Fryseegnet. 
#
15 g gær
3 dl vand 
1 tsk salt 
1 spsk olie 
1 dl reven ost + ekstra til drys
ca. 500 g hvedemel (8 dl) 
+
1. Smuldr gæren og udrør den i det lune vand. 
Tilsæt salt, olie, og reven ost. 
 
2. Kom melet i lidt ad gangen og ælt dejen smidig. 
Stil den til hævning på et lunt sted i 3-4 timer. 
 
3. Ælt dejen let sammen og del den i 3-4 portioner. 
Rul hver portion til flutes. 
Lad dem efterhæve på bagepladen belagt med bagepapir i 1
time. 
 
4. Snit brødene på skrå og pensl med vand eller mælk. 
Bag dem i midten af ovnen ved 225 °C i 15-20 min. 
Drys lidt reven ost på brødene, når der er 5 min. tilbage af
bagetiden.