
 
Når man elsker and, skal den ikke kun spises Mortens- og
juleaften. På denne tid af året er det lækkert at servere and sammen med
sommerens friske grønsager. Desserten er en klassisk, dansk frugtgrød. 
Arbejdstid: 40 min. Stege/kogetid: 20 min. Kødet er fryse-egnet,
hvis det ikke er optøet. (4 personer) 
 
#
3-4 stk berberi-andebryst (ca. 800 g) 
2 spsk rødvinseddike 
salt og friskkværnet peber 
 
Grønsager: 
1 spsk smør 
1 dl vand 
1 bdt nye gulerødder (stykker på 3-4 cm) 
1 bdt forårsløg eller 4 nye porrer (stykker på 3-4 cm) 
500 g frisk spinat 
 
Tilbehør: kartofler 
*
Rids skindet på andebrysterne i rudemønster, men undgå at
ridse i selve kødet. 
Krydr med peber. 
Steg brystet med skind siden nedad på en pande ved svag
varme i ca. 15 min. 
Vend og steg med kødsiden nedad i ca. 15 min., til kødet er
svagt rosa eller gennemstegt (alt efter smag). 
Krydr med salt og lad kødet hvile i ca. 10 min. 
 
GRØNSAGER: Smelt smør i en rummelig gryde, tilsæt vand og
gulerødder og damp 3 min. under låg. 
Tilsæt forårsløg eller porrer og damp 2-3 min. mere. 
Tilsæt spinaten i så kort tid, at den blot falder sammen. 
Smag til med salt og peber. 
Skær kødet i skrå skiver fra den spidse ende. 
Fjern halvdelen af pandefedtet. 
Varm resten op sammen med rødvinseddike og dryp det over
kødet. 
Giv friskkogte kartofler til. 
 

 
Jordbærrabarbergrød med marcipanflødeskum
Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca. 10 min. Fryse-egnet. (4
personer) 
 
#
400 g rabarberstilke (uden blade) 
400 g jordbær 
2 dl vand 
150 g sukker 
1 vaniljestang
3 spsk kartoffelmel
1 dl vand 
 
Tilbehør: 
1½ dl piskefløde 
50 g ren, rå marcipan 
*
 
Skær bladet og lidt af foden af rabarberstilkene og skyl dem
i koldt vand. 
Skær dem ud i tynde skiver på ca. 2 mm (evt. på skrå). 
Skyl jordbærrene, pil dem og skær evt. store bær i mindre
stykker. 
Kom frugten i en gryde med vand, sukker og den flækkede
vaniljestang. 
Kog det ved svag varme ca. 5 min., til frugten er mør. 
Rør kartoffelmel ud i koldt vand. 
Træk gryden af varmen og rør jævningen i. 
Hæld grøden i en skål til afkøling og drys evt. overfladen
med en smule sukker. 
Pisk fløden til blødt skum. 
Riv marcipanen på et rivejern og vend den i flødeskummet. 
Server til den afkølede grød. 
 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin