
 
Du kan både bruge friskhakket, magert oksekød eller
"rigtige" oksebøffer. Saucen er god til begge dele. 
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20
min. Stege/kogetid: 18 min. 
 
#
2 hakkebøffer af magert, hakket oksekød 
eller 2 bøffer af oksefilet, oksemørbrad eller tyndsteg 
1 spsk olie 
2 skalotteløg 
1 dl rødvin 
1½-2 dl oksefond/bouillon 
25 g koldt smør 
 
Tilbehør: fx stegte kartofler og grønsager 
*
 
Krydr bøfferne med salt og peber, og brun dem på en varm
pande med ½ spsk olie ved stærk varme. 
Skru ned for varmen, og steg hakkebøffer 5-6 min. og
"rigtige" bøffer 2-3 min. på hver side. 
Tag bøfferne af panden, og hold dem varme. 
 
Pil skalotteløgene og hak dem fint. 
Steg dem i resten af olien på panden i et par min. 
Tilsæt rødvin, og lad det koge ind et par min. 
Tilsæt fond/bouillon, og kog det ind til en sirupsagtig
konsistens - ca. 8 min. 
Tag panden af varmen, og pisk smørret i saucen. 
Smag til med salt og peber, og server bøfferne med sauce og
det valgte tilbehør. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin