
 
En saftig hakkebøf med pandestegte champignon, tomater og
krydderurter. Simpelt og velsmagende. 
Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 20 min. 2 personer. Er du
alene så halver portionen. 
 
#
300 g hakket oksekød 
salt og peber 
200 g champignon 
1 skalotteløg 
1 fed hvidløg 
400 g tomater 
15 g smør 
½ spsk olie 
frisk basilikum og oregano 
Tilbehør: fx kartofler 
*
 
ÆLT kødet sammen med salt og peber, og form det til 2
bøffer. 
 
RENS champignonerne, og skær dem i skiver. 
Pil skalotteløg og hvidløg, og hak dem fint. 
Skyl tomaterne, og skær dem i både. 
 
STEG bøfferne på en varm pande med smør og olie 4-5 min. på
hver side. 
Tag dem af panden, og hold dem varme. 
 
BRUN champignonerne på panden, og tilsæt skalotteløg og
hvidløg. 
Steg et par min., og tilsæt tomater. 
Steg yderligere ca. 5 min. 
 
SMAG til med salt og peber, tilsæt krydderurter, og server
med bøffer og fx kogte kartofler. 
 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin