
 
De frosne kæmperejer er velegnede, til at grille. Lad dem tø
op i køleskabet, pil dem og mariner dem før stegning. Arbejdstid: 20 min.
Marinering: 20 min. Stegetid: 8 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene
så halver portionen. 
 
#
14-16 rå kæmperejer (400-500 g) 
8 cherrytomater 
1 squash (skiver eller terninger) 
50-75 g fetaost 
bredbladet persille 
salt og peber 
 
Marinade: 
1 fed hvidløg (finthakket) 
1 chili (finthakket) 
1 usprøjtet citron, revet skal og saft af
2 spsk olie 
Tilbehør: brød 
*
 
Pil rejerne, men lad haleskjoldet sidde. 
 
Marinade: Rør hvidløg og chili sammen med revet citronskal,
citronsaft og olie, salt og peber. 
Vend rejerne i halvdelen af marinaden og lad dem trække 20
min. 
Træk rejer på spid sammen med tomater og squash. 
Steg spiddene på en varm grill eller grill-pande, 3-4 min.
på hver side. 
Anret på 2 tallerkener og dryp med resten af marinaden. 
Drys smuldret feta og hakket persille over og server med
brød. 
 

 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin