
Hamburgerryg er nem mad, selvom det skal koge og trække i 1
time. Kog gerne et større stykke, end du skal bruge. Kold hamburgerryg kan både
bruges i madpakken og som lækkert fyld i fx æggekage, madtærter, pizza,
sandwich og smørrebrød. 
4 personer. Arbejdstid: 45 min. Koge-/stege-/trækketid: 1
time 
 
#
500 g hamburgerryg 
10 hele sorte peberkorn 
250 g blandede urter 
 
Sauce: 
25 g smør 
3 spsk hvedemel 
4 dl suppe fra kødet eller bouillon 
1 dl piskefløde 
1-2 spsk vineddike eller citronsaft 
1-2 spsk sukker 
salt og peber 
1 hel peberrod 
 
Ristede gulerødder: 
1-2 bundter nye gulerødder 
2-3 spsk olie 
 
Tilbehør: 
kogte kartofler persille eller purløg 
*
Læg hamburgerryggen i en gryde, og hæld koldt vand over, så
det dækker. 
Giv det et opkog, skum urenheder af, og tilsæt hel peber og
rensede urter. 
Lad kødet simre ved svag varme under låg i 35-40 min. 
Tjek evt. med et stegetermometer, der skal vise 60 °C. 
Lad kødet trække i suppen i 15-20 min. 
 
Smelt smørret i en gryde, rør melet i, og bag det igennem. 
Tilsæt suppe lidt ad gangen - smag på suppen først! 
Hvis den er for salt, må du bruge bouillon. 
Kog saucen igennem under omrøring i mindst 5 min. 
Tilsæt fløde, og kog det igennem. 
Smag til med vineddike, sukker, salt og peber. 
 
Skrub eller skræl gulerødderne, og rist dem langsomt gyldne
og møre på en pande med olie. 
Krydr med salt og peber. 
Tag kødet op, og træk hinde eller net af. Skær kødet i
skiver. 
Smag saucen til med 3-4 spsk friskrevet peberrod, og husk,
at den ikke må koge, efter at peber- roden er tilsat, for så kan saucen både
blive tynd og bitter, og miste smagen af peberrod. 
Server kødet med ristede gulerødder, kogte kartofler, peberrodssauce
og persilledrys. 
 
TIPS: Brug et stykke helt frisk peberrod til saucen - det
smager af mere end den færdigrevne. Skræl det yderste mørke lag af roden, og
riv peberroden lige før brug.
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin