Logo

Mørbradbøffer med coleslaw og tykmælks-panna cotta

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Mørbradbøffer med coleslaw og tykmælks-panna cotta

 

Coleslaw er en god og mættende vintersalat, som kan varieres med grønsager og dressing. Salaten passer til mange slags kød som fx hakkebøffer, pølser, okse- og lammesteg samt stegt laks.

 

Mørbradbøffer stegt med skinke og coleslaw

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Marinering: mindst 2 timer (og gerne natten over) Stegetid 8 min.

 

#

6-700 g svinemørbrad (8-10 mørbradbøffer)

8-10 skiver lufttørret skinke (fx parma- eller serranoskinke)

1 spsk olie

 

Coleslaw:

500 g hvidkål

1 tsk groft salt

1 tsk sukker

4 gulerødder

1 stort madæble

200 g cremefraiche 18% (eller mayonnaise)

friskkværnet peber

3-4 spsk hakket persille

Tilbehør: groft brød

*

 

BEGYND med salaten: Snit kålen i tynde strimler, og vend dem sammen med salt og sukker.

Lad det stå i mindst to timer, og gerne natten over (i køleskab), så væden trækker ud.

Hæld væden fra kålen, og bland den sammen med groftrevet gulerod og æble.

Vend cremefraiche eller mayonnaise i salaten, og smag til med salt, peber og persille.

 

Bøffer: Gør svinemørbraden klar: fjern sener, og skær ud til bøffer.

Vikl en skive skinke omkring hver bøf, og brun dem i 1 min. på hver side på en pande med olie.

Krydr med salt og peber, skru ned, og steg dem ved middelvarme i ca. 3 min. på hver side.

 

SERVER mørbrad bøfferne med coleslaw og brød.

 

Mørbradbøffer med coleslaw og tykmælks-panna cotta

 

Tykmælks-panna cotta med kirsebærsauce

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Hviletid: et par timer

 

#

½ stang vanilje

100 g sukker

1 dl piskefløde

2 dl tykmælk

1 tsk fintrevet citronskal (økologisk)

3 blade husblas

Tilbehør:

kirsebærsauce (eller bær fra fryseren)

*

 

HÆK vaniljestangen, skrab kornene ud, og mos dem sammen med sukkeret.

 

LÆG vaniljestang og vaniljesukker i en gryde, og tilsæt fløden.

Giv det et stille opkog, til sukkeret er smeltet.

Køl blandingen ned til ca. 40 °C, og fjern vaniljestangen.

 

LÆG husblas i blød i koldt vand i 5 min.

Tryk vandet ud af husblasbladene, og kom dem i den lune flødeblanding så de smelter straks, og man undgår tråde.

 

TILSÆT tykmælk og citronskal, og hæld cremen i portionsglas. Stil dem i køleskab i et par timer. Anret med kirsebærsauce eller bær.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 76 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Bruschetta med paprikamørbrad og avocadosalatAnret kød og salat på store skiver brød til et måltid eller på små hapsere som en forret...
• Mørbrad i fadHer er en klassisk opskrift på mørbrad i fad med paprika, bacon og persille. Dejlig...
• Mørbradbøffer med æbler og salvieÆbler og frisk salvie sætter pift på den danske klassiker: Mørbradbøf med bløde løg
• Panna Cotta En god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 40.000 spændende madopskrifter, og...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os