
 
Bag hele middagen i
ovnen på en gang: kylling, peberfrugter og kartofler. Lad maden nærmest passe
sig selv, mens duften breder sig og lokker alle til bords. 
4 personer. Arbejdstid:
25 min. Bagetid: ca. 40 min. 
 
#
1 kylling 
salt og peber 
3 peberfrugter (i
hver sin farve) 
1 spsk olie 
1-2 spsk lys
balsamico (eller æbleeddike) 
1 bundt basilikum 
 
Kartoffelbåde: 
1 kg kartofler 
1 spsk olie 
*
 
Tænd ovnen på 180 °C
varmluft. 
Skær eller klip
kyllingen over langs rygbenet og gennem brystbenet, så du får 2 halve
kyllinger. 
Læg kyllingen med
skindsiden opad på en bagerist, og krydr med salt og peber. 
Skær peberfrugterne
i tykke skiver eller både, og vend dem i olie i en bradepande. 
Stil bradepanden
midt i ovnen og risten med kylling ovenpå, og bag dem i ca. 40 min., til
kyllingen er gyldenbrun og sprød og peberfrugterne møre. 
Rør lidt i
peberfrugterne under bagningen. 
 
Kartoffelbåde: Skrub
kartoflerne rene, og skær dem i både. 
Vend dem med olie på
en bageplade med bagepapir. 
Bred dem godt ud, og
stil dem i ovnen under peberfrugterne. 
Bag dem i ca. 30
min., til de er gyldenbrune og møre, og krydr dem med salt. 
 
Lad kyllingen hvile
på et skærebræt i 5 min. 
Skær den i mindre
stykker; brystet i 2 stykker og lårene delt i ledet. 
Smag peberfrugterne
til med salt, peber, eddike og basilikumblade. 
Server med kylling
og kartofler. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin