
Lav selv en pizzadej eller køb en færdig pizzadej. 
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 30
min. Hævetid: 1 time. Bagetid: 15 min. 
 
Pizzabunde: 
15 g gær 
2 dl lunkent vand 
300 g italiensk hvedemel 
1 tsk salt 
1 spsk olie 
 
Pizza: 
150 g færdig tomatsauce 
75-100 g revet ost 
80-120 g parma- eller serranoskinke i tynde skiver 
1 bundt rucolasalat 
1 spsk balsamico 
1 spsk olie 
salt og peber 
*
Rør gæren ud i lunkent vand, og tilsæt de øvrige
ingredienser i. 
Ælt dejen i ca. 5 min, og lad den hæve til dobbelt størrelse
- ca. 1 time. 
Del dejen i to stykker, form dem til kugler, og rul dem
flade med en kagerulle. 
Smør pizzabundene med tomatsauce, og drys med revet ost. 
Bag dem ved 225 °C i ca. 15 min. 
Skyl imens salaten, og vend den sammen med en dressing af
balsamico, olie, salt og peber. 
Fordel skinkeskiverne på de friskbagte pizzaer, og top op
med salaten. 
Server straks. 
 
TIPS: Prøv også at smøre dejen med rød eller grøn pesto i
stedet for tomatsauce.
 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin
 
__________________________________