
 
Kødet til
karbonaderne er æltet sammen med finthakket forårsløg, og pakket ind i tynde
skiver skinke før stegningen. 
2 personer. Er du
alene så halver portionen. Arbejdstid: 20 min. Stege/kogetid: 10 min. 
 
#
300 g hakket svine- og
kalvekød 
2 forårsløg 
4 skiver parma- eller
serranoskinke 
1 spsk olie 
1½ dl hvidvin 
1-2 laurbærblade 
salt og peber 
Tilbehør: fx
råstegte kartofler broccoli eller grønne bønner 
*
 
Ælt kødet sammen med
finthakket forårsløg, salt og peber, og form det til 4 små bøffer. 
Pak dem ind i
skinke, og brun dem på en pande med olie. 
Hæld vin ved, læg
laurbærblade på panden, og lad bøfferne simre, til de er gennemvarme, og væsken
er kogt lidt ind ca. 6 min. 
Server bøfferne med
saucen og det ønskede tilbehør. 
 
TIPS: Du kan også
lave en tomatsauce; Tag bøfferne af panden og tilsæt 2 grofthakkede tomater og
1 spsk hakket persille. Lad det simre 2 min og smag til med salt og peber.

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin