
Du kan nemt køre den grønne pandekagedej sammen i en
foodprocessor. Nyd de grønne pandekager med rød peberfrugtcreme og friske
grønne skud og spirer - og udvid evt. med lidt røget fisk. 
4 personer. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: 10 min. 
 
#
Pandekager: 
150 g frisk spinat 
75 g havregryn 
75 g hvedemel 
1 tsk bagepulver
½ tsk salt 
1 æg 
2 dl mælk 
½ spsk olie 
 
Peberfrugtcreme: 
100 g grillede peberfrugter 
100 g græsk yoghurt 
salt og peber 
 
Tilbehør: 
evt. 150 g røget fisk (torsk, laks, ørred eller makrel) 
krydderurter, grønne skud eller spirer 
*
Hak spinatbladene i en foodprocessor, og tilsæt havregryn,
mel, bagepulver og salt. 
Kør til det er blandet. 
Tilsæt æg og mælk, og kør det jævnt. 
Hæld dejen i en kande. 
Pensl en slip let pande med olie, og bag dejen til 12 små,
tykke pandekager i 1-2 min. på hver side.
Der skal bruges 2-3 spsk dej pr. pandekage. 
 
Dryp peberfrugterne af, og hak dem med en kniv eller i en
foodprocessor. 
Rør dem sammen med græsk yoghurt, og smag til med salt og
peber. 
Anret de lune spinatpandekager med peberfrugtcreme og evt.
tynde skiver røget fisk. 
Drys med friskkværnet sort peber og krydderurter, grønne
skud eller spirer. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin