
 
Årstidens gode grønsager har kort tilberedningstid og er
oplagte til ugens grønne pasta. Erstat evt. med andre grønsager, som du har i
køleskabet. Hvis de har længere tilberedningstid, kan du blanchere dem først. 
Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 12 min. 2 personer. Er du
alene så halver portionen..
 
#
250 g tørret fuldkornspasta 
250 g squash 
200 g grønne asparges 
200 g grønne ærter eller sukkerærter 
1 spsk olivenolie 
2 fed hvidløg 
100 g friskost 
salt og peber 
friske krydderurter 
*
KOG pastaen efter pakkens anvisning. 
 
VASK squashen og skær den i terninger eller strimler. 
Skær de træede ender af de grønne asparges og skær
aspargesene i snitter.
Snit også sukkerærter. 
 
STEG squashen i en gryde med olie 3-5 min. 
Tilsæt asparges og knust hvidløg og steg endnu et par min. 
Tilsæt ærter, salt og peber. 
 
HÆLD vandet fra pastaen og vend den sammen med friskost. 
Anret i dybe tallerkner og hæld grønsagerne over. 
Kværn frisk peber over og pynt. evt. med lidt krydderurter. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin