
 
Denne uges weekendmenu
står i sommerens tegn med en sprød salat med velsmagende tomater, agurk, vel
stegt oksekød og en cremet hvidløgsdressing. Desserten er skønne sprøde marengs
med en nem og lækker nougatcreme. 
 
Middagssalat med steak og hvidløgsdressing 
Arbejdstid: 20 min.
Stege/kogetid: 20 min. Kødet er fryseegnet. 4 personer. 
#
 
4 oksesteaks eller
bøffer af ungkvæg 
1 spsk smør + 1 spsk
olie 
salt og friskkværnet
peber 
 
Hvidløgsdressing: 
1 dl ymer 
2-3 spsk mayonnaise 
2 tsk citronsaft 
2-3 fed hvidløg
(knuste) 
1 bdt dild 
 
Salat: 
1 stort grønt
salathoved (i små stykker) 
500 g kogte nye
kartofler (skiver) 
1 agurk (tern) 
5-6 tomater (både) 
4-5 forårsløg
(snittede) 
Tilbehør: brød 
*
 
Gør
salatingredienserne klar. 
Rør
hvidløgsdressingen sammen af alle ingredienserne og smag til med salt og peber.
 
Vend dressingen
sammen med salat, kartofler, agurk, tomater og forårsløg. 
Dup kødet tørt med
køkkenrulle. 
Varm en pande med
smør og olie. 
Brun kødet på begge
sider ved god varme. 
Krydr med salt og
peber. 
Skru ned og steg
kødet rosa (ca. 3 min. på hver side, afhængigt af tykkelse). 
 
Anret salaten med
skiver af steaks eller bøf og server med brød. 
 

Marengs med nougat-creme
Arbejdstid: 20 min.
Bagetid: ca. 45 min. Ikke fryse-egnede. 
#
Marengs: (8 stk) 
3 æggehvider 
1 tsk citronsaft 
175 g flormelis 
 
Fyld til 4 stk: 
2½ dl piskefløde 
100 g blød nougat
(køleskabskold revet) 
50 g
hasselnøddekerner (grofthakkede) 
*
 
Pisk æggehvider,
citronsaft og flormelis i en skål over kogende vand. 
Pisk kraftigt, til
æggehvideskummet er godt varmt ca. (65 °C). 
Tag skålen op af det
varme vandbad og pisk marengsmassen kold med en elmikser eller i en
røremaskine. 
Sæt 8 marengs på en
bageplade med bagepapir og bag dem ved 100 °C i ca. 45 min. 
 
FYLD: Pisk fløden
til blødt skum og vend revet nougat og hakkede nøddekerner i. 
Fordel cremen på
toppen af de 4 marengs lige før servering. 
 
TIPS: De resterende 4
marengs kan opbevares i en kagedåse. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin