Logo

Gedde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gedde

 

Navn

Dansk: Gedde

Engelsk: Pike

Latin. Esox Lucius

 

Sæson

Marts - December
Højsæson: Maj - Juni og September - Oktober
Fredning: 1. april - 30. april

 

Gedde

 

Kendetegn:

Gedde kan kendes på det store flade hoved med den brede mund fyldt med små spidse tænder. Kroppen er lang og ryg- og gatfinne placeret helt tilbage ved halefinnen. Kroppen kan være næsten ensfarvet og variere fra gul/grønne farver til brune eller grålig. Den er dog ofte dækket af gule pletter.

 

Levested:

Gedden lever i ferskvand, men den kan også findes i brakvand. Den lever i søer og floder på hele den nordlige halvkugle.

 

Føde:

Gedde er en altædende rovfisk. I starten lever ynglen af plankton og insekter. Efterhånden som de bliver større lever de af andre fisk, artsfæller, padder og ællinger.
Den jager normalt ved bagholdsangreb. Det er ikke fordi den ikke kan se, for den har et veludviklet sidelinjesystem, som gør at den kan jage i totalt mørke.

 

Størrelse:

Mindstemål for gedden er 40 cm. Den er hurtigvoksende og kan sagtens vokse 15-20 cm over sommeren. Efter 4-6 år vejer de ca. 1 kg. Hunnerne vokser hurtigere end hannerne og bliver også større.
Gedden kan blive op til 150 cm, veje op til ca. 30 kg og blive ca 30 år.

 

Kønsmodning:

Hunnerne er ca 3-5 år og og 40-55 cm når de bliver kønsmodne. Hannerne bliver kønsmodne lidt tidligere, når de er ca 2-3 år og 25-40 cm. De gyder i april måned på lavt vand. En hungedde har flere tusinde æg, ca. 15.000 pr kilo hun vejer.
Rognen gydes af flere omgange og æggene sætter sig fast på vandplanterne. Efter 2 uger klækkes æggene, men de små fisk sidder fast i yderligere to uger, indtil blommesækken er brugt op.

 

Fiskeart: Ferskvandsfisk (Gedden lever også i brakvand med en saltholdighed på under 12 promille)

Ernæring: Mager fisk (0-2 g fedt pr. 100 g fisk)

 

Holdbarhed
Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved indkøb.
Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares under 2 grader. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur - oftest 4-5 grader - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.

 

Anvendelse
Gedden kan tilberedes på mange forskellige måder og anvendes både hel og i filetter. Man skal dog lige være opmærksom på at, der er mange små ben i kødet. Den er dog specielt velegnet til fiskeboller (hvis man ikke kan lide fiskeben som mig), særligt på grund af den kraftige smag, så den ikke bliver fuldstændig smagsløs ved kogning/pochering. Og med det grove kød og den hvide farve, får du de flotteste hvide fiskeboller.

Prøv fx denne ret fra Frankrig: Quenelles med sauce Nantua

Frysning
3-6 mdr ved -18 °C.
Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.

 

Næringsindhold pr. 100g

Energifordeling

Energi

369 kJ

I varen

A.D.T

Protein

19,0 g

88 %

mindst 10 %

Kulhydrat

0 g

0 %

ca. 60 %

Fedt

1,2 g

12 %

højst 30 %

Kostfibre

0 g

 

ca 30 g

Vand

77,9 g

 

 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.152 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her