Logo

Fegato alla veneziana

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Fegato alla veneziana


Det er en hel speciel - og umådelig dejlig - måde at servere lever på. Det er krydderurterne og eddiken, der giver retten sin særlige smag. Du kan variere både mængden og arten af krydderurterne efter behag, og du kan komme mere eller mindre balsamico på - selv finder jeg, at der skal være rigeligt, for retten skal fremtræde udpræget syrlig.

(4 personer)

 

# Ingredienser

500 g kalvelever

4 store løg

jomfruolie

salvie

oregano

estragon

salt og peber

balsamico eddike

 

* Tilberedning

Afpuds kalveleveren og skær den i små strimler som til Stroganoff.

Skræl løgene (læg dem i meget varmt vand et par minutter, så er det meget lettere) og skær dem ud i ringe.

Har du friske krydderurter i haven, så brug dem, men de kan også bruges tørret.

Bruger du tørrede krydderurter, skal de stødes i morteren - har du friske, kommer du dem i et lille glas og klipper dem med spidsen af en saks.

Det er langt den hurtigste og mest rationelle måde af findele dem på.

 

Sæt en pande over med jomfruolie og sautér løgringene, til de er klare.

Lad ikke olien blive alt for varm.

Tilsæt krydderurterne og lad dem simre med et øjeblik.

Tøm pandens indhold over på en tallerken.

 

Hæld frisk olivenolie på panden og skru op for varmen.

Lad olien blive rigtig varm og brun så leverstrimlerne i den.

Drys lidt salt og friskkværnet peber over.

Kom leveren over til løgene og hæld et portvinsglas Balsamico eddike på den varme pande og lad det koge ind et øjeblik.

Hæld så leveren og løgene med krydderurterne tilbage på panden, vend det i den indkogte Balsamico-eddike - og servér med det samme!

 

Servér pasta af en eller anden slags til, helst den bredstrimlede romerske fettuccine (frisklavet selvfølgelig!), som koges få minutter og derefter vendes i lidt smør og drysses med friskhakket persille.

 


 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 5.974 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her