Logo

Fiskemousse - glutenfri

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Denne mousse er meget nem at lave. Selvom røget laks (afskæringer af den er mere økonomisk), røget makrel eller røget ørred giver de bedste resultater, så kan man bruge en hvilken som helst fisk. Prøv at skifte mellem de forskellige arter.
Hvidt, urøget fiskekød kan smage lidt neutralt, så det er en god ide at tilføje nogle få ansjoser, så der kommer smag. 

 
1 spiseskefuld ufarvet husblas (1 brev)
500 g fisk, røget eller kogt
Saften fra 2 citroner
2,5 dl yoghurt naturel
2 spiseskefulde mayonnaise
Salt og sort peber efter behag
1 spiseskefuld friskhakket krydderurter, f. eks. persille eller estragon
3 æggehvider
1 agurk, skrællet, kernefri og tyndt snittet
Brøndkarse
 
Opløs husblasen i ½ kop varm vand i en lille kasserolle.
(Tilsæt altid pulveret til væsken; aldrig omvendt!).
Rør grundigt rundt og lad det hvile 1-2 minutter.
Hvis ikke det hele er opløst, så sæt blandingen på lav varme og rør rundt. Blandingen må ikke koge.
Når den er blank og lind, så tilsæt saften fra 1 citron og sæt blandingen til afkøling.
Læg fisk, den tiloversblevne citronsaft, yoghurt, mayonnaise, salt (ikke nødvendigvis, hvis man bruger røget fisk eller ansjoser) og sort peber i en blender og blend, til blandingen har en lind konsistens.
Tilføj den nedkølede husblas og bland det hele godt sammen.
Læg blandingen i en skål og rør de hakkede krydderurter i.
Pisk æggehviderne sammen og hæld forsigtigt massen i fiskeblandingen.
Sørg for æggehviderne ikke "taber luft".
Del mousse'n i 6 portioner og fordel dem i portionsskåle, eller læg hele blandingen i en form og lad retten køle af i flere timer.
Når den er klar til servering, så vend mousse'n ud med en varm, skarp kniv. Vend den ud i portionsskåle eller et fad og garneer den med tynde agurkeskiver og masser af brøndkarse.
 
140 kcal; 18 g protein; 6 g fedt, heraf 2 g mættet; 3 g kulhydrat; 0 g fibre; 886 mg natrium; 92 mg kalcium
 
Alternativ: Skinkemousse
Forbered husblasen som beskrevet ovenfor.
Bland 1 kop yoghurt, 3 spiseske­fulde mayonnaise og 3 spiseskefulde glutenfri Dijon-sennep sammen i en skål. Tilsæt den opløste husblas. Bland det hele godt og hæld så 500 g kogt, hakket skinkekød og tilsæt salt og peber efter behag. (Skinekød kan være meget salt, så det er måske ikke nødvendigt at tilsætte salt). Hvis mousse'n skal være let, så pisk et par æggehvider i. Hvis den skal være mere bastant, så udelad æggehviderne.
Skær 3-4 sylteagurker i strimler på langs og arranger dem i bunden af en lille form. Fordel skinke-blandingen over agurkerne og lad blandingen køle mindst 2 timer før serveringen. Vend forsigtigt retten ud på et fad med en varm, skarp kniv. Garner den med et par sylteagurker og server.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.056 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her