Logo

Friturestegte riskugler med basilikum og pinjekerner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

"Supplì al telefono"
De italienske supplì frituresteges, så de er sprøde udenpå og dejligt klistrede indeni, Det italienske navn refererer til den smeltede ost, der laver lange tråde, når man bider i kuglerne. Brug risottoris eller andre gode rundkornede ris, og krydr dem godt (kog dem evt. i en god bouillon eller fond) - ellers bliver de færdige riskugler skuffende kedelige. Og laven stor portion, frisklavede supplì forsvinder som dug for solen!
Ca. 36 supplì, til 6-8 personer

50 g pinjekerner
1 kg velkrydrede, kogte risottoris
2 mellemstore, piskede æg
1 bdt finthakket basilikum
75 g parmaskinke skåret i tynde skiver
125 g bøffelmælksmozzarella, skåret i 36 lige store stykker
125 g rasp
olivenolie til stegning

Tænd for ovngrillen, beklæd en lille bradepande med alufolie og grill pinjekernerne; ryst forsigtigt bradepanden, så kernerne får lige meget farve over det hele.
Rør omhyggeligt kernerne i risene sammen med æg og basilikum.
Fugt hænderne (så klæber risene ikke til håndfladerne) og form risblandingen til 36 valnøddestore kugler. Lavet dybt hul med tommelfingeren og læg 1 stk skinke og 1 stk mozzarella i det; pres forsigtigt risene sammen over hullet, så kuglen igen bliver rund. Rul kuglerne i rasp og stil dem i køleskabet.
Opvarm olien i en frituregryde eller en anden høj gryde; olien skal være 190º varm (en brødterning skal blive brun på 40 sek.). Steg 5-6 riskugler ad gangen og vend dem jævnligt med en frituretang e.l., så de bliver ensartet gyldenbrune (det tager ca. 3 min.). Det er vigtigt, at olien når helt op over kuglerne; ellers kan de revne pga. den ujævne varmefordeling.
Lad ris kuglerne dryppe af på let sammenkrøllet køkkenrulle og hold dem varme, imens du steger resten.
Server de lækre supplì som forret eller som snacks.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.482 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her