Logo

Ris og bønner med en stærk chilisauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ærter og/eller bønner kombineret med ris er en af verdens mest fantastiske kulinariske kreationer. Afhængig af hvor i verden man befinder sig, kan 'bønner' betyde fx. røde bønner, sorte bønner, hestebønner, sortøje-bønner, pintobønner, mung-bønner eller gunga-, gungo- eller goongoo-bønner ...
Vær opmærksom på, at visse bønnesorter skal koges omhyggeligt igennem for at fjerne evt. giftstoffer; kasser udblødningsvandet og kog bønnerne i frisk, koldt vand.
Tørrede bønner skal udblødes i 12-24 timer og koges afhængig af sorten.

500 g tørrede, udblødte bønner, fx sortøje-, røde eller sorte kidney-bønner
2 chilipebre, gerne habanero, prikket nogle gange med en nål
1 løg skåret i kvarte
750 g røget bacon, skinke eller skank
500 g hvide langkornede ris eller hvide parboiled ris
4 dl kokosmælk


Chilisauce:
4 pressede fed hvidløg
2 hakkede, mellem stærke grønne chilipebre uden frø, fx serrano eller jalapeño
1 hakket bdt oregano
1 hakket bdt bredbladet persille (eller klip persillen fint med en saks)
8 hakkede forårsløg
saften af 5 limefrugter eller 3 citroner
1 spsk fransk sennep
salt

1. Udblød først bønnerne - enten 12-24 timer i koldt vand, eller overhæld dem med kogende vand og lad dem stå under låg i 1 time. Hæld vandet fra. Hvis du bruger røde bønner, skal de koges i spilkogende vand i 15 min.; kasser vandet.

2. Kom bønnerne i en gryde og hæld den dobbelte mængde kogende vand ved. Tilsæt chilipebre, løg og bacon eller skinke. Lad det hele koge i 10 min., dæk gryden delvist med et låg og lad det simre videre.
3. Tilsæt ris og kokosmælk og lad retten simre, delvist under låg, i 16-18 min. Hæld væsken over i en kasserolle og kog den ind til ca. 2-3 spsk ; rør den i bønnerne. Tag kødet op, skær det i skiver og læg det tilbage i gryden.
4. Lav chilisaucen: kom hvidløg, chilipebre, forårs løg og krydderurter i en foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser og lad maskinen køre i ganske kort tid, til saucen har en grødet konsistens.
5. Tag forsigtigt chilipebrene op af gryden og kasser dem. Server retten i rustikke skåle, kom lidt chilisauce på og server resten af saucen for sig.

6. Kogetiden for udblødte bønner er som følger:
40-45 min. for røde og sorte kidney-bønner,
1 ¼-1 ½ time for sortøje-bønner og gungo-ærter, og
1 ½-2 timer for sorte bønner.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.649 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her