Nem aftensmad med en varm salat med skiver af friskstegte
koteletter. Du kan sagtens lave samme ret med fx stegt kyllingebryst eller
stegt laksefilet.
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 15 min. Stege/kogetid: 8 min.
#
2-4 fadkoteletter (ca. 275 g i alt)
1 citron (øko)
1 fed hvidløg
250 g grønne bønner
2-3 tomater eller 6-8 blommetomater
1 focaccia eller lignende (150 g)
1 spsk olie
salt og peber
*
Krydr koteletterne med fintrevet citronskal, knust hvidløg,
salt og peber.
Rens bønnerne og kog dem halvmøre i letsaltet vand i ca. 3
min.
Pisk en dressing sammen af 1 spsk citronsaft, olie, hvidløg,
salt og peber.
Steg koteletter, halve tomater og terninger eller skiver af
brød på en varm grill eller grill pande.
Vend bønnerne sammen med dressingen, og anret med koteletterne
skåret i skiver, tomater og brød.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin