Logo

Skrub af suppe med 3 x boller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

- kødboller, melbol­ler og brødboller.
Jeg tilbereder melboller med kold­presset rapsolie, men smør kan også anvendes.
Oprindeligt er brødboller ikke tilsot krydderurter, men jeg synes det passer godt sammen med den gode suppe.
 
Kødboller:
1 kg hakket kalv og flæsk
1 løg
3 æggehvider
4 dl mælk
100 g kartoffelmel
Ca. 100 g hvedemel
Salt, peber
 
Melboller:
1 dl koldpresset rapsolie
100 g kartoffelmel
150 g hvedmel
4 dl vand
2 æg
Salt
 
Brødboller med urter:
200 g hvedebrød uden skorpe
1 dl mælk
1 dl koldpresset rapsolie
3 tsk tørrede krydderurter
2 æg
Salt
 
Suppen:
4 gulerødder
4 pastinakker eller persillerødder
4 stilke knoldselle­ritop
1 porre
Oksekødssuppe
 
Kødboller: Riv løget fint og rør en fars af alle ingredienser.
Farsen skal være ret fast.
Fyld farsen i en plastpose, tryk al luft ud og bind en knude.
Klip en lille snip af det ene hjørne.
Bring en gryde med vand og lidt salt i kog og tryk nu små boller ud af posen.
"Skær" dem eventuelt af med en lille kniv.
Dyp kniven i det varme vand, så farsen ikke hæn­ger fast på kniven.
Når bollerne begynder at småko­ge, hældes lidt koldt vand i gry­den, og bollerne bringes igen op til lige under kogepunktet.
Tilsæt igen lidt koldt vand, og når de tredje gang kommer i kog, er bollerne færdige.
Tag dem op med en hulske og afdryp godt.
Skyl even­tuelt i iskoldt vand.
Tilbered bol­lerne ad flere omgange alt efter hvor stor gryden er.
De må helst ikke ligge oven på hinanden i gry­den.
 
Melboller: Laven opbagning af olie og hvedemel.
Tilsæt vand og salt og pisk til en jævn masse.
Tilsæt pisket æg lidt ad gangen.
Dejen må endelig ikke blive tynd, den skal have konsistens næsten som en almindelig brøddej.
Fyld dejen i en plastpose og kog bollerne på nøjagtig samme måde som kød bollerne.
 
Brødboller: Smuldr brødet og hæld mælken over og lad trække.
Kom massen i en gryde og pres med en ske i brødet, mens det opvarmes. Lad al mælk fordampe og rør godt igennem med raps­olie.
Krydr med krydderurter og salt.
Tilsæt pisket æg.
Også denne fars skal være ret fast!
Fyld brøddejen i en plastpose og kog bollerne på samme måde som kød- og melboller.
 
Suppen: Skær rødderne i små tern og snit porren i tynde strim­ler.
Hak selleritoppen groft.
Kom alle urter i den varme suppe og lad simre, til rødderne er møre.
Tilsæt 3 x boller og varm godt igennem, uden at suppen kom­mer i kog. Smag suppen til en sid­ste gang og server rygende varm.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.910 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her