
        
Har du brug for en ny og eksotisk opskrift med kylling? Så
prøv en gang denne sprøde salat med asiatiske indslag. Hurtigt lavet • Kassér
resten af den marinade kyllingen har ligget i. 
• Brug peberfrugt i stedet for chili, hvis smagen skal være
mildere. 
Forberedelse 10 min. + marinering. Tilberedning 5 min. 4
portioner 
 
# Råvarer til Kyllingesalat asiatisk:
4 kyllingebryster uden skind à ca. 125 g 
2 dl jordnøddesauce 
1 spsk olie 
1 agurk 
½ porre 
2 tørrede røde chilifrugter 
1 dl ristede usaltede jordnødder (valgfrit) 
blade af grøn salat eller romaine salat
 
* Fremgangsmåde:
1 Skyl og striml kyllingen og bland den med jordnøddesaucen
i en skål. 
Dæk med plastfolie og stil i køleskabet 30 min. 
 
2 Varm olien på en teflonpande og læg den marinerede kylling
på. 
Kasser den marinade som bliver tilovers. 
Steg kyllingen til den ikke længere er rosa, 3-4 min. 
 
3 Skyl og skiv agurk og porre. 
Hak chili og jordnødder. 
Kom det hele på panden sammen med kyllingen og brun
yderligere 1 min. 
Tag panden fra varmen. 
 
4 Læg et par salatblade på hver tallerken. 
Fordel kyllingen på salaten og server straks. 
 
Tips & råd 
 
 
Anvend plasthandsker når du skal hakke chilien. Chili
indeholder olier, som kan give brandskader og plasthandskerne beskytter
hænderne godt. 
 
Jordnøddesauce kan købes i asiatiske butikker og i
velassorterede levnedsmiddelbutikker. Saucen bidrager med en krydret, sød smag
til wokretter, salater, ris- og pastaretter. 
Saucen er god at have i huset og er let at ty til, når man
skal korttidsmarinere forskellige slags kød.
 
Mikroovnstips: 
Læg kylling, chili og porre i en mikroovnskål. 
Sæt mikroovnen på høj effekt i 2-5 min, og tilbered til
kyllingen ikke længere er rosa. 
Tilsæt agurk og nødder og varm på høj effekt yderligere 2
min. 
Server som ovenfor. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 321 = kj 1348 
Kulhydrat 6 g Protein 36 g Fedt 17 g (48%) Fibre 3 g