grillet tun, grønkål vendt i gåsefedt, kartoffelfondant og røget chili-honningolie. Det er fedt at bruge stærke krydderier som chili, klassisk dansk grønkål og fedtfattig fisk (tun), så det bliver en sund ret!
# Ingredienser 600 g tunfilet 
1 bdt  grønkål
2 spsk  gåsefedt 
Maldon salt
4 bagekartofler 
2-3 dl hønsebouillon 
Chili-honningolie:
2 dl bornholmsk rapsolie
1 chili
2 spsk  honning
Rygesmuld eller vinstokke
* Tilberedning 
Skær tunfileten ud i 4 små "loins", krydr med salt og peber og grill dem 1-2 minutter på hver side på en grillpande.
Skyl, pluk og blanchér grønkålen.
Vend den på en hed pande i gåsefedt og drys med Maldon salt.
 
Kartoffelfondant: Skræl kartoflerne og stik dem ud i 4 cylindre fx med et aluminiumsrør - eller skær dem til med en kniv. 
Skær endestykkerne af, så kartoflerne bliver "lige". 
Steg dem hårdt et øjeblik i hver ende, krydr og bag færdig i ovnen i varm hønsebouillon ved 180 ºC i godt 1 time - de skal være gennemkogte, men ikke udkogte.
 
Chili-honningolie: Flæk chilien og læg den i en lille foliebakke på et stykke oliesmurt alufolie oven på rygesmuld eller vinstokke. 
Dæk med alufolie og ryg den i ovnen ved 180º i 5 minutter eller varm den på komfuret.
Køl chilien af og blend den med olie og honning.