Suppe - ukrainsk specialitet.
Hvidkål, løg, selleri, rødbeder, porrer, gulerod og piement (peberfrugt) skæres i julienne, d.v.s. i fine strimler. Kom lidt smør eller olie i en gryde, heri sauteres snittet bacon. Når det er lysebrunt, kommes alle grønsagerne i, som sauteres et par minutter, tilsæt paprika, tomatpuré og vand + Oskar eller anden kødekstrakt. Heri lægges en poulard eller høne, koges ca. 1 time, men kødet tages op, når det er mørt og skæres i små stykker, der kommes i suppen inden den serveres. Ligeledes tilsættes reven rødbede, der kan tilsmages med lidt melis evt. eddike eller tabasco, for forsigtig lidt ad gangen.
Serveres med cremefraiche, hakket dild og varm flûtes.
Den kan tilberedes på flere måder, bl.a. med oksekød, dog skal suppen koge det længere.
P.S. Man siger, at Rasputin indtog denne ret før sine elskovseventyr.