Logo

Char-sui svinekød med blommesauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Char-sui svinekød med blommesauce

Trækul:      Indirekte

Gas:           Indirekte/middel varme

Forberedelse: 50 min. + 4 timers marinering. Stegetid: 30 minutter

 

Char-sui marinade:

4 spsk mørk sirup

2 spsk mørk soyasauce

3 spsk tør sherry

3 svinemørbrader på hver 375·400 g

Blommesauce:

675 g friske blommer

10 hele nelliker

1 stjerneanis

2 små tørrede chilier

250 g brun farin

1 tsk salt

2,5 cm frisk ingefær, finthakket

3,5 dl hvidvinseddike

olie til pensling

 

A. Char-sui marinade: Hæld sirup, soyasauce og sherry i en lille kasserolle.

Rør marinaden godt sammen over svag varme. Stil den til afkøling.

 

B. Puds mørbraderne og læg dem i et stort, lavt fad.

Hæld den afkølede char-sui marinade over og vend mørbraderne, så de er helt dækket af marinade.

Dæk kødet til, stil det i køleskab og lad det marinere i 4 timer.

 

C. Blommesauce: Skær blommerne over og tag stenene ud.

Knæk stenene med en hammer og pak dem ind i et stykke gaze.

Pak derefter nelliker, stjerneanis og chilier i et tilsvarende stykke gaze.

Kom de to gazepakker i en stor gryde sammen med blommer, sukker, salt, ingefær og eddike.

 

D. Bring langsomt saucen i kog, indtil sukkeret er opløst, og lad den derefter simre i 20 min., til blommerne er meget bløde.

Tag gazepakkerne op og tryk væden fra dem ned i gryden.

Lad sau­cen koge kraftigt i 5-10 min., til den er blevet tykkere.

Sæt den til afkøling (saucen bliver endnu tykkere, når den afkøles).

 

E. Pensl stegeristen med lidt olie.

Tag mørbraderne op af mari­naden og grill dem indirekte over middel varme i 30 min.

Skær mørbraderne i skiver og server dem varme eller kolde med blom­mesaucen til.

 

Blommesten indeholder stoffer, der er med til at jævne saucen. Pak dem ind i gaze, så de nemt kan fiskes op. Det gælder også hele krydderier.

Når du løfter gazeposerne op, så klem al saft og væde ud af dem, så alle smagsstofferne bliver i saucen.

 

Tips: Hvis du ikke kan få friske blommer til saucen, kan du købe glas med færdig blommesauce i velassorterede grønthandlere og asiatiske forretninger.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 4.342 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her