Logo

Græskartærte med æblesalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Græskartærte med æblesalat

 

Græskar er meget anvendeligt og smager skønt også i en tærte. Vi serverer tærten med en frisk æblesalat med appelsindressing og mandler.

Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca. 50 min. 4 personer

#

Dej:

150 g hvedemel

50 g grahamsmel

1 tsk salt

75 g koldt smør

6 spsk koldt vand

 

Fyld:

1 hokkaidogræskar

1 løg

2 spsk olie

1 rød chili

1 fed hvidløg

2æg

2 dl cremefraiche

salt og peber

 

Salat:

4 æbler

1 rødløg

50 g mandler

2 spsk olie

saft af 1 appelsin

*

 

DEJ: Bland hvedemel, grahamsmel og salt, og smuldr smørret i blandingen.

Tilsæt vand og saml hurtigt dejen.

 

Rul dejen ud, og læg den i en smurt tærteform (ca. 24 cm i diameter).

Prik bunden med en gaffel, og stil tærtefadet i køleskabet i 30 min.

 

Forbag tærtebunden i 10 min. ved 180 °C.

Skær skrællen af græskarret og fjern kernerne.

Skær græskarret i store terninger, og hak løget fint.

 

Steg græskar og løg på en pande med olie, til de bliver let gyldne og dufter.

Hak chili og hvidløg fint, bland det med grønsagerne og smag til med salt og peber.

 

Læg grønsagerne i tærtebunden.

Pisk æg og cremefraiche sammen, og hæld det over fyldet.

Bag tærten i 30-40 min. ved 180 °C, til fyldet er helt fast og gyldent på toppen.

 

SALAT: Skær æblerne i tynde både.

Pil løget, og skær det i tynde skiver.

Hak mandlerne groft.

Bland olie og appelsinsaft, og vend æbler og løg i dressingen.

Smag til med salt og peber, og drys mandler på toppen.

Server græskartærten med salaten.

 

TIPS: Hokkaidogræskar er et meget smagfuldt og fast lille græskar.

Hvis du ikke kan finde hokkaido, kan du bruge butternutsquash i stedet.

Det er et aflangt græskar med samme fasthed og en mindst lige så lækker smag som hokkaido.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.108 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her