Logo

Gule ærter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gule ærter

 

Vi har saltet et stykke nakkekam, men du kan også bruge flæsk eller skank til denne gode klassiker. Grønsagerne er bagt i ovnen med lidt olie, så de bliver dejligt sprøde og bevarer smagen. Retten er toppet med en dansk "gremolata" blandet af hakket persille, revet peberrod og citronskal.

Arbejdstid: 1½ time. Saltning: 1 døgn. Koge/bagetid: 1½ time Fryseegnet. 4-6 personer

 

#

¾-1 kg nakkekam

4 dl gule flækærter

æblevineddike

salt og peber

 

Saltlage:

1 liter vand

100 g salt

50 g sukker

10 sorte peberkorn

3 hele nelliker

2 laurbærblade

 

Til suppen:

porreblade

persillestilke

2-3 laurbærblade

10 sorte peberkorn

1 håndfuld frisk timian

2 skalotteløg

2 fed hvidløg

 

Grønsager:

350 g gulerødder

350 g knoldselleri

350 g rødbeder

2-3 spsk olie

 

Drys:

1 bundt persille

1 stykke peberrod

1 økologisk citron

 

Tilbehør:

rugbrød og sennep

*

 

Kog en lage af salt, sukker, vand og krydderier og lad den blive helt kold.

 

Skær nakkekam men igennem på langs og skær evt. lidt af fedtet af.

Bind snor omkring de to kødstykker, så du får to ensartede "stege".

Læg dem i saltlagen i en boks eller frysepose i køleskabet i 1 døgn.

 

Tag kødet op af saltlagen og læg det i en gryde.

Dæk kødet med ca. 1½ liter koldt vand.

Giv det et stille opkog og fjern skum.

 

Skyl porreblade, persillestilke og timian.

Pak laurbærblade, peberkorn, timian og persillestilke ind i porrebladene og snør dem sammen.

Pil løg og hvidløg. Læg suppevisk, løg og hvidløg i gryden, giv suppen et opkog og fjern skum.

Lad suppen simre, til kødet er mørt ca. 1 time.

 

Skyl og hak persillen og bland den med 1-2 spsk friskrevet peberrod og lidt reven citronskal.

 

Skræl rodfrugterne og skær dem i grove stykker.

Vend dem med olie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.

Bag dem i ovnen ved 200 °C i ca. 30 min.

 

Tag kødet op og si suppen.

Mål 1 liter af i en ren gryde og hæld resten over kødet og hold det varmt.

Rør flækærterne i suppen og kog dem møre ca. 25 min.

Blend suppen helt eller delvist: hvis du foretrækker hele flækærter i retten.

Smag til med æbleeddike, salt og peber og juster evt. tykkelsen med lidt suppe fra kødet.

 

Tag snoren af kødet og skær det i tykke skiver.

Anret i varme dybe tallerkener med gule ærter og ovnbagte grønsager.

Drys med persilleblandingen og server med rugbrød og sennep.

 

TIPS: Du kan supplere retten med stegt medisterpølse.

Prik pølsen med en gaffel, pensl med olie og steg den i ovnen sammen med grønsagerne i ca 30 min. Vend den efter 15-20 min.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.389 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her