Logo

Kalkun med karrygrønsager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalkun med karrygrønsager

 

Simsalabim og der står en lækker asiatisk ret på bordet. Helt så let går det måske ikke, men denne ret er faktisk hurtig at lave. Vitaminrigt • Grønsagerne bevarer deres næringsstoffer, fordi de kun udsættes for varme en ganske kort stund.

Forberedelse 30 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Kalkun med karrygrønsager:

500 g kalkunbryst

50 g cashewnødder

2 porrer

4 gulerødder

3 spsk friskpresset citronsaft

5 spsk kinesisk soya

3 tsk karry

2 fed hvidløg

5 spsk olie

peber

1 tsk farin

 

* Fremgangsmåde:

1 Rist cashewnødderne gyldne på en tør pande.

Hak nødderne groft.

Skyl porrerne og del dem på langs, skær dem i 5 cm store bidder.

Striml bidderne fint på langs.

 

2 Skræl gulerødderne og riv dem groft.

Skær kalkunbrystet i strimler og læg dem i en skål.

 

3 Bland citronsaften med soya og karry.

Pil hvidløget og pres det ned i soyablandingen.

Hæld marinaden over kødet.

 

4 Opvarm 2 spsk olie i wokken og brun halvdelen af kødet ved stærk varme i 2 min.

Tag kødet op af wokken og opvarm yderligere 2 spsk af olien og brun resten af kødet.

Læg kødet til side.

 

5 Opvarm resten af olien og brun gulerødder og porrer under omrøring i 5 min.

Bland kødet i og krydr med peber og farin.

Brun i 2 min. og drys med cashewnødderne.

 

Tips & råd

 

Kalkun med karrygrønsager

Del porren og skyl den under rindende vand.

Skyl langs med bladene, ved at trække dem fra hinanden med fingrene, så alt grus skylles ud.

 

Kalkun med karrygrønsager

I stedet for en wok, kan man anvende en stor stegepande med høj kant.

Opvarm olien, så den bliver godt varm og brun kødet under omrøring.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 433 = kJ 1818

Kulhydrat 12 g Protein 31 g Fedt 29 g (60%) Fibre 4 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.830 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her