Logo

Pizza bianca med skinke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pizza bianca med skinke

 

Pizzaer uden tomatsauce kaldes "pizza'bianca': der betyder hvid pizza. Når bundene er bagt, kommes fyldet på. Her er dejen delt i 4 portioner, så pizzaerne kan bruges som en forret.

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 15 min. Bagetid:·10 min.

 

#

Pizzadej:

15 g gær

2½ dl vand

½ tsk sukker

ca 300 g pizzamel (tipo 00)

1½ tsk salt

evt 1 spsk olie

lidt durummel

 

Fyld:

1+1 spsk olie

200 g mozzarellaost

5 blommetomater

1 bundt rucolasalat

100 g parmaskinke

flagesalt og friskkværnet peber

*

 

RØR gæren ud i vandet (maks. 37 °C), og tilsæt sukker og mel (hold lidt tilbage).

Ælt dejen i 5-8 min og tilsæt salt og evt, olie.

Dejen skal være blød og elastisk - tilsæt evt. det sidste mel, hvis dejen er for klistret.

Lad dejen hæve tildækket i 45-60 min.

 

VEND dejen ud på meldrysset bord, og del den i 2 (eller 4) stykker.

Form dem til kugler, og lad dem hvile i 20-30 min hvis du har tid.

 

SÆT bageplader i ovnen, og tænd på 250 °C varmluft.

 

RUL delkuglerne ud til pizzabunde i den tykkelse, som du foretrækker.

Læg dem på hver sit stykke bagepapir.

 

STÆNK de udrullede bunde med olie, og bag dem i 5 min,

 

LAD mozzarellaosten dryppe af, og skær den i tynde skiver.

Fordel halvdelen af osten på pizzaerne, og bag dem i yderligere ca. 5 min.

 

SKYL tomaterne, og skær dem i skiver eller både.

Skyl og slyng salaten.

 

TAG pizzaerne ud af ovnen, og fordel tomater, og resten af osten, skiver af skinke og rucolasalat over dem.

Stænk med olie, drys med flagesalt og friskkværnet sort peber, og server straks.

 

TIPS: Du kan erstatte op til halvdelen af pizzamelet med samme mængde fuldkornsdurummel - så får du nogle lidt grovere pizzabunde.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.097 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her