
25 g smør 
6 stykker strudsekød fx medaljoner (ca. 750 g) 
5 dl rødvinssauce fx Karolines Køkken
Hvidløgsbønner: 
200 g bacon i tynde skiver 
4 knuste fed hvidløg 
750 g friske haricots verts 
2 dl finthakket frisk persille 
¾ tsk groft salt 
friskkværnet peber 
Tilbehør: 1,5 kg små bagte kartofler 
 
Lad smørret gyldne i en sauterpande. 
Brun medaljonerne ved kraftig varme ca. 1 min. på hver side. 
Skru ned til svag varme og steg medaljonerne i ca 4 min - 2 min på hver side. Hæld rødvinssauce over og bring retten i kog. 
Kog medaljonerne ved svag varme i ca. 2 min. 
Tag panden af varmen, læg låg på og lad medaljonerne hvile i ca. 4 min.
 
Hvidløgsbønner: Skær baconskiverne i ca. 2½ cm korte stykker og steg dem ved kraftig varme ca. 2 min, eller til de begynder at blive gyldne. 
Vend hvidløg og bønner i og steg uden låg i ca. 5 min, eller til bønnerne er møre. Vend persille i og smag til med salt og peber.
 
Ved serveringen: Fordel hvidløgsbønnerne på 6 tallerkener og anret strudsemedaljonerne med sauce herpå. Server med små bagte kartofler.
 
Tips: Hvis der anvendes friske, grønne bønner skal de stege i ca. 10 min.
 
Energiindhold pr portion: 2796 kJ
Energifordeling: Protein: 25%, Kulhydrat: 38%, Fedt: 37% 
Fryseegnet: Nej. Tilberedningstid: 45 min 
 

Rabarberdessert med jordbær
2 dl vand 
175 g sukker 
400 g rabarber, fx jordbærrabarber i mindre stykker 
400 g jordbær i skiver 
2 spsk sukker 
2,5 dl iskold piskefløde 
Pynt: jordbær 
Tilbehør: 75 g sprøde kager 
 
Rabarberkompot: Bring vand og sukker i kog i en gryde. 
Tilsæt rabarber-stykkerne og kog dem ved jævn varme og under låg i ca. 5 min., eller til de er møre. 
Kom kompotten i en metalform (ca. 1 liter). 
Lad kompotten blive kold og frys den derefter i ca. 2½ time.
 
Jordbær: Drys jordbærskiverne med sukker og lad dem trække i ca. 2½ time.
 
Ved serveringen: Fordel jordbærskiverne på portionstallerkener. 
Pisk 1 dl af fløden til et let flødeskum. 
Kom resten af fløden i et blenderglas. 
Del rabarberkompotten i mindre stykker og kom dem i blenderglasset. 
Blend et kort øjeblik til blandingen er jævn. 
Anret blandingen sammen med flødeskum på tallerkenerne og server straks.
 
Tips: Hvis rabarberkompotten tilberedes dagen før - skal den tages ud af fryseren og stilles i køleskab ca. 2 timer før den skal anvendes.
 
Energiindhold pr portion: 1420 kJ
Energifordeling: Protein: 2%, Kulhydrat: 54%, Fedt: 44% 
Fryseegnet: Nej, Tilberedningstid: 60+ min