![Torsk i flødepeberrod + Stegte æbler Torsk i flødepeberrod + Stegte æbler](/images/articles/s2/2015/4/23/torsk-i-flødepeberrod-+-stegte-æbler.jpg)
Torsk i flødepeberrod
1 kg torsk, udskåret i pæne stykker
smør eller margarine
2,5 dl cremefraiche
½ spsk kryddereddike
3 spsk reven peberrod
1 spsk klippet estragon eller persille
Tilbehør: kogte kartofler, grøn salat i Fransk marinade - se Tillæg
*
Tryk torskeskiverne godt af i køkkenrulle og læg dem side om side i smurt, ildfast fad.
Dryp 3 spsk smeltet smør eller margarine over.
Bland cremefraiche med eddike, peberrod og persille og bred det over fisken.
Dæk med låg eller alufolie og stil fadet i en 200°C varm ovn i 30-40 minutter.
Server retten med kogte kartofler og salat.
![Madopskrift billede](/images/show_images/41095829314928356_clip_image003.jpg)
Stegte æbler
4 store, faste æbler
3 spsk smør
4 spsk mørkt puddersukker
½ tsk stødt kanel
1 knsp stødte nelliker
1 knsp stødt ingefær
olie
Tilbehør: iskoldt flødeskum, smagt til med rom
*
Skyl æblerne og gnid dem tørre, men skræl dem ikke.
Bor kernehusene ud og stil æblerne sammen i et lille smurt, ildfast fad.
Rør smørret sammen med puddersukker og tilsæt krydderierne.
Fyld det i og på æblerne.
Pensl i øvrigt æblernes sider med en anelse olie.
Stil dem ca. ½ time i ovnen ved 225°C.
Dryp af og til med væden, der samler sig i fadet.
Server iskoldt flødeskum, smagt til med rom, til de varme æbler.
Tips: Kom evt lidt rosiner med i æblerne.