
 
Sprøde og lækre pandekager med en krydret grønsagsblanding.
Herlig vegetarmad som uden tvivl vil friste alle. • Gult majsmel er basismad i
store dele af verden. 
Forberedelse 40 min. Tilberedning 6-8 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Majspandekager vegetariske
2½ dl majsmel, fint (ikke polenta) 
1 dl hvedemel 
1 tsk salt 
3½ dl mælk 
3 æg 
500 g frisk spinat 
3 spsk mandelflager 
4 -5 forårsløg 
2 tsk rapsolie 
salt og peber 
1 tsk friskpresset citronsaft 
4 tomater 
250 g mozzarellaost 
4 tsk flydende margarine 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Bland de to slags mel med 1 tsk salt, mælk og æg. 
Pisk det sammen. Lad dejen hvile i ca. 15 min. 
 
2 Sæt ovnen på 225 °C. 
Skyl spinaten og fjern de grove ribber. 
Bring rigeligt med letsaltet vand i kog. 
Blancher spinaten i 1 min. 
Skyl hastigt i koldt vand og lad det dryppe af i en si. 
Rist mandlerne på en tør pande, til de er gyldne. Stil til
side. 
Gør forårsløgene i stand og skær dem i tynde ringe, også det
grønne. 
 
3 Opvarm halvdelen af olien på en pande. 
Steg forårsløgene blanke. 
Tilsæt spinat, salt, peber, mandler og citronsaft. 
 
4 Skyl tomaterne og skær dem i skiver. 
Skær mozzarellaen i tynde skiver (brug æggedeleren) . 
 
5 Bag 8 pandekager på en teflonpande. 
Beregn ½ tsk fedtstof til hver pandekage ved bagningen. 
Når pandekagerne er færdige så fortsæt som anvist under Tips
& råd. 
 
Tips & råd 
 

Læg pandekagerne på to bageplader med bagepapir. 
Derefter forbereder du de øvrige ingredienser. 
 

Læg først spinaten på. 
Bagefter fordeler du tomat og mozzarella jævnt over pandekagerne.
Bag i ovnen ved 225 °C i 6-8 min. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 575 = kJ 2415 
Kulhydrat 47 g Protein 27 g Fedt 31 g (49%) Fibre 3 g