Logo

Pasta Baba Ganoush

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pasta Baba Ganoush

 

Denne herlige traditionelle arabiske dip bliver her til en dejlig pastasauce som kan serveres både varm og kold • Aubergine er en god C-vitaminkilde • Pasta indeholder gode kulhydrater.

Forberedelse 15 min. Tilberedning 40-45 min. 4 Portioner

 

# Pasta Baba Ganoush

500 g penne pasta

2 mellemstore auberginer

2 fed hvidløg

1-2 spsk sesampasta (tahin) eller 2 tsk sesamolie

2 spsk friskpresset citronsaft

½ spsk friskkværnet sort peber

SERVERINGEN:

1 mellemstor aubergine

olie

 

* Fremgangsmåde:

1 Sæt ovnen på 175 °C.

Placer risten i midten af ovnen.

Læg auberginerne i et ovnfast fad og stil det i ovnen 40-45 min. til de er møre og skallen let skrumpet.

Tag auberginerne ud og lad dem blive kolde.

 

2 Skræl auberginerne og kasser skallen.

Læg auberginerne i en foodprocessor og mix til en blød masse.

Tilsæt hvidløg, sesampasta, citronsaft og peber.

Mix det godt.

Hæld saucen op i en skål og dæk med plastfolie.

 

3 Bring saltet vand i kog i en stor gryde. Tilsæt pastaen.

Kog pastaen efter pakkens anvisninger til den er al dente.

 

4 Skiv den sidste aubergine tyndt mens pastaen koger.

Steg aubergineskiverne på en teflonpande eller grill dem til de er gyldne.

Pensl evt. med lidt olie.

 

5 Lad pastaen dryppe af og bland saucen med pastaen.

Server pastaen sammen med den skivede og stegte aubergine.

 

Tips & råd


Pasta Baba Ganoush 

Auberginen skal være fast, glat i skallen og den må ikke indeholde sorte kerner.

Auberginen går af og til under betegnelsen ægplante.

 

Skræl auberginen ved at grave grønsagskødet ud med en ske eller skær skindet af med en skarp kniv.

 

INFO: Baba ghanoush, også stavet baba ganoush eller baba ghanouj, er en arabisk forret af mos, kogt aubergine blandet med tahini, olivenolie, muligvis citronsaft og forskellige krydderier.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 419 = kJ 1759

Kulhydrat 83 g Protein 15 g Fedt 3 g (6%) Fibre 8 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.838 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her