
Grydestegte duer
4 unge duer 
smør eller margarine 
salt og peber
100 g skalotteløg
250 g champignon 
1 stilk blegselleri 
1,5 dl portvin
Tilbehør: kogte persilledryssede kartofler, salat 
*
Rens duerne og halver dem. 
Tryk dem omhyggeligt af i køkkenrulle og brun dem på alle sider i rigeligt fedtstof. 
Læg dem efterhånden over i en anden gryde. 
Drys med salt og peber. 
Kom mere fedtstof på panden og brun løg, hele champignon og finsnittet blegselleri. 
Læg det over duerne. 
Kog panden af med 1-1,5 dl kogende vand og hæld det i gryden. 
Læg låg over. 
Stil gryden ind i en 225°C varm ovn i ca. ½ time. 
Hæld portvinen over duerne og fortsæt stegningen i endnu ca. 25 minutter - eller til duerne er meget møre. 
Server dem i gryden og server persilledryssede kartofler og salat til. 

Kræmmerhuse med hindbærmousse 
500 g hindbær 
3 spsk sukker 
1 tsk citronsaft 
10 dl piskefløde 
1 æggehvide 
8-10 færdigkøbte kræmmerhuse 
*

Mos eller blend hindbærrene med sukker og citronsaft. 
Pisk fløden meget, meget stiv og vend hindbærrene i. 
Stil det koldt 1-2 timer. 
Pisk æggehviden stiv og vend den i hindbærfløden. 
Fyld det i kræmmerhuse og server desserten straks.