Logo

Osso buco + Farmors æblekage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Her er en dejlig opskift på et samlet måltid til en speciel dag eller hvis du får gæster i form af osso buco og æblekage. Osso buco stammer oprindeligt fra Italien og laves på kalveskank. Velbekommen.

Osso buco

4 skiver kalveskank - lad slagteren save dem ud

smør eller margarine

2 løg

2 dl tør hvidvin

2 ds flåede tomater

1 laurbærblad

1 bdt persille

1 kvist timian eller ½ tsk tørret timian

salt

skal af 1 usprøjtet citron

1 fed hvidløg

Tilbehør: brød eller kartoffelmos

 

Brun kødstykkerne kraftigt i panden.

Brun de grovhakkede løg i en serveringsgryde og læg kød stykkerne heri.

Spæd med vinen og passér tomaterne direkte ned i gryden, så kernerne fjernes.

Lad det koge uden låg i 10-15 minutter.

Tilsæt laurbærblad, halvdelen af persillen samt timian og salt og spæd med 1,5 dl kogende vand.

Læg låg over gryden og lad retten småsnurre i 1½-2 timer.

Hak resten af persillen sammen med citronskal og hvidløgsfed og drys det over den færdige ret.

Server brød eller kartoffelmos til.

Kartoffelmos

500 g melede kartofler

2-3 dl mælk

1 spsk smør eller margarine

salt og hvid peber

 

Skræl kartoflerne og kom dem i en gryde med så meget vand, at det dækker.

Kog kartoflerne under låg i ca. 20 minutter og uden salt.

Hæld vandet fra og lad kartoflerne stå under låg i endnu 10 minutter.

Mos dem omhyggeligt og tilsæt den kogende mælk lidt efter lidt.

Pisk hele tiden.

Rør smør, salt og hvid peber i til sidst.

Madopskrift billede

Farmors æblekage

4 spsk smør eller margarine

1,5 dl rasp

3 spsk sukker

50 g skoldede, smuttede mandler

5-6 store æbler

ca. 400 g brombær

Tilbehør: Råcreme - se nederst

 

Brun halvdelen af fedtstoffet i en pande og rør raspen i.

Vend det nogle minutter og tilsæt sukker og skoldede, smuttede og hakkede mandler.

Rør godt og tag det af varmen.

Skræl æblerne og riv dem groft på råkostjernet (eller i tynde skiver).

Læg det lagvis i smurt, ildfast fad med rasp og brombær og sørg for, at øverste lag bliver rasp.

Dryp resten af det smeltede fedtstof over kagen og stil den i en 200°C varm ovn i 20-25 minutter.

Server den lunken og server råcreme til eller kold med flødeskum over.

Råcreme

2 æggeblommer

2 spsk flormelis

rom, sherry

citron- eller appelsinsaft

2 dl piskefløde

 

Rør æggeblommerne hvide med sukkeret og smag til med rom, sherry, citron- eller appelsinsaft.

Vend den stiftpiskede fløde i umiddelbart før serveringen.

Variation: smag cremen til med vaniljesukker - ca. 1 tsk - i stedet for rom etc.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.779 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her